Rygterne om Cisco vil købe Nokia breder sig som en steppebrand. Men aktieanalytiker Per Kongsgaard fra Jyske Bank er skeptisk.
»Det element Cisco vil være interesseret i hos Nokia, er infrastrukturdivisionen, hvor Nokia er nummer to efter Ericsson, men jeg har svært ved at forestille mig, at Nokia vil være interesseret i kun at frasælge infrastrukturdele«, siger Per Kongsgaard.
Han tvivler på en fusion, men peger på at et eventuelt samarbejde kunne være interessant for begge selskaber.