Verdens første petaflop-computer

En amerikansk militær supercomputer har sat en ny hastighedsrekord. Den bruger den samme Cell-processor som PlayStation 3.

Den nye supercomputer Roadrunner hos det militære Los Alamos National Laboratory i USA er mere end dobbelt så hurtig som IBM BlueGene/L, der indtil nu har haft titlen som verdens hurtigste talknuser. Roadrunner er den første supercomputer, som knækker petaflop-grænsen. Den er i stand til at gennemføre 1.026 billioner operationer i sekundet.

Hvis alle seks milliarder mennesker på jorden blev udstyret med lommeregnere, og fik besked på at gennemføre beregninger 24 timer i døgnet, ville det tage dem 46 år at foretage det samme regnearbejde, som Roadrunner kan klare på en enkelt dag.

Roadrunner har kostet mere end 600 millioner kroner, men prisen er holdt nede ved at bruge en forbedret version af den IBM Cell processor, som også findes i PlayStation 3. Supercomputeren indeholder hele 12.960 Cell-chips sammen med to andre processor-typer.

Det samlede strømforbrug skulle ligge på 3 megawatt - det ligger omtrent på niveau med et mellemstort indkøbscenter.

USA ligger traditionelt i spidsen på listen over verdens hurtigste supercomputere - Japan snuppede dog titlen i en kort periode i 2002 - og det er typisk militæret, der har de hurtigste talknusere. Den nye Roadrunner skal da også bruges til at simulere atomvåben.

I de sidste 11 år er supercomputernes ydelse steget 1.000 gange - og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte med samme tempo i de kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere