Firma-pc´er flyder med piratsoftware

Et ud af fire programmer på virksomheders computere er en piratkopi. Årsagen er som oftest travlhed. En række virksomheder måtte sidste år til lommerne og betale for piratkopierne.

Hvert fjerde computerprogram i danske virksomheder er en piratkopi. Årsagen er som oftest travlhed, men alligevel ligger Danmark nederst på listen over europæiske lande med piratproblemer. Det skriver Berlingske Tidende.

»Danmark har det laveste tal i Europa. Men når hver fjerde licens er ulovlig, er det stadig meget. Folk kører jo ikke omkring i stjålne firmabiler,« siger Trude Berg, formand for Business Software Alliance (BSA) til avisen.

Alle slags virksomheder har problemer med piratkopier, lige fra store, børsnoterede selskaber til mindre virksomheder. Som regel skyldes ulovlighederne ikke ond vilje. Årsagen er som oftest travlhed.

»80 procent af sagerne skyldes, at IT-chefen har for travlt. Nye medarbejdere er startet, og så er det nemmest at tage CD´en i skuffen og installere programmet på endnu en PC. De gør det oftest ikke af ond vilje,« siger Trude Berg.

Ifølge Trude Berg indgik BSA sidste forlig med mellem 10 og 15 danske virksomheder. Bødernes størrelse vil hun ikke oplyse om.

En række sager faldt, da det ikke kunne bevises, at der var ulovlig software på maskinerne. I sådanne tilfælde sender BSA et brev, hvor virksomheden gøres opmærksom på, at der er kommet en henvendelse om, at virksomheden mistænkes for at have ulovligt installeret software.

»Bare det at få et brev betyder, at sagen ender på direktionsplan. Og det er dér, den hører hjemme. Vi er ude efter moralen, og vi kan kun opfordre virksomhederne til at investere i programmer, der holder styr på licenserne. De penge er givet godt ud,« siger Trude Berg fra BSA.

Ifølge BSA hentede virksomheder i Mellemøsten og Afrika næsten fire millioner euro hjem fra virksomheder med rod i licenserne. Det er ti procent mere end året før.

Problemerne er størst i de små og mellemstore virksomheder i de kreative segmenter. It- og servicevirksomheder tegnede sig også for en pæn del af den ulovlige software.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere