Tetra venter på Danmark

Omverdenen undrer sig over, hvordan Danmark har grebet forholdene omkring digital kommunikation i nødberedskabet an. I går glip af en masse, siger Ray Ginman, formand for Tetras internationale brugergruppe, i dette interview.

Bagmændene bag den digitale radioteknologi, Tetra, anså egentlig Vesteuropa som erobret. Tetra-missionærerne er draget til Asien, Afrika og Sydamerika, hvor de forsøger at overbevise myndigheder og beredskabskorps om Tetras lyksaligheder.

- Det er forkert at tro, at man er nødt til at tage én stor overordnet beslutning, som skal implementeres over hele landet. Det er bedre at begynde i det små og så gøre projekterne større og større, siger Ray Ginman, formand Tetra MOU.
Foto: Tetra MOU.
Men i Danmark er der stadig uklarhed om Tetras fremtid. Endnu har hverken staten eller større virksomheder afgivet betydelige kontrakter på Tetra-løsninger hos de to virksomheder, Motorola og T-Cell, der sidste år fik tildelt hver deres licens til at drive Tetra-netværk herhjemme.

Det bragte forleden formanden for Tetras internationale brugergruppe, Tetra MOU, ekstraordinært til København for at tale Tetra-teknologiens sag.

- Tetra er virkelig blevet en global standard. Der er indgået 176 kontrakter til en værdi af 22 milliarder kroner, og inden 2006 venter vi, at der alene på netværk og terminaler er kontrakter hjemme for næsten 60 milliarder kroner, siger formanden, Ray Ginman, til Computerworld Online.

Venter på arbejdsgruppe

Han undrer sig over, at den danske stat ikke for længst har taget stilling til, hvordan "de blå blink", det vil sige politi, brandvæsen og beredskabet i øvrigt skal kommunikere i fremtiden.

- Svaret behøver ikke at hedde Tetra, men fordelene ved moderne digital kommunikation er så indlysende for borgernes sikkerhed, at det er en skam at spilde sin tid med at debattere, mener Ray Ginman.

I Danmark venter alle aktørerne på en arbejdsgruppe, der i næste måned kommer med sin anbefaling om, hvad det danske nødberedskab skal gøre med hensyn til kommunikation.

- Men det er forkert at tro, at man er nødt til at tage én stor overordnet beslutning, som skal implementeres over hele landet. Det er bedre at begynde i det små og så gøre projekterne større og større, siger Ray Ginman.

Han peger på, at Tetra-standarden netop sikrer, at udstyr fra forskellige leverandører kan kommunikere sammen.

I Storbritannien har de enkelte politistyrker selv taget stilling til, hvornår de ville udskifte deres gamle radiosystem, og hvem der skal levere nyt Tetra-udstyr til dem. Derfor benytter britisk politi forskellige terminaler fra blandt andre Motorola og Nokia.

Husk decentral indflydelse

- Udskiftningen bliver kun en succes, hvis de regionale chefer føler, at de har indflydelse. Hvis alting besluttes centralt, er det sværere at få opbakning fra dem, der rent faktisk skal benytte det nye system, siger Ray Ginman.

Brugerne i Storbritannien sætter ifølge Ray Ginman især pris på muligheden for at kryptere trafikken i Tetra-netværket, hvilket gør brugen mere sikker, end GSM-nettet giver mulighed for.

På den negative side har brugere oplevet en ringere dækning i deres lokalområde, hvis de bor langt fra en Tetra-antenne. Og det er især slemt, hvis en brandmand har været vant til fuld dækning med det gamle system.

- Derudover er producenterne bagud med at udvikle applikationer til Tetra. Man har talt meget om videotransmission, men ingen har vist det endnu, siger Ray Ginman.

Applikationer til Tetra ligger dog udover Tetra MOU's kerneområde, og formanden sender derfor programmeringsopgaven videre til andre dele af IT-branchen.

Problemer med kommunikationen

I flere omgange har danske beredskabsfolk beklaget sig over deres nuværende analoge kommunikationssystemer, der ikke er i stand til at kommunikere på tværs af korpsene og i praksis må suppleres med helt almindelige GSM-mobiltelefoner.

- Vi ser slet ikke GSM som en konkurrent til Tetra. Det er en anden form for kommunikation med ringere kapacitet og dækning og uden mulighed for at foretage gruppeopkald, siger Ray Ginman.

- Forestil dig ti politibiler på biljagt ind igennem Københavns gader. De kan jo ikke bruge GSM-nettet til at kommunikere med hinanden, fastslår Ray Ginman.

Han ser heller ikke GSM-teknologiens efterfølger, UMTS, som nogen reel konkurrent til Tetra:

- Så kommer kunderne til at vente længe, siger han og affejer de danske politikere, der har nævnt UMTS som et alternativ til GSM, når staten skal pege på nye løsninger til kommunikation i nødberedskabet.

- Lad være med at vente på ny teknologi, som du kun kan se fjernt i horisonten. UMTS bliver ikke til noget før om 10-20 år, men hvor længe vil de danske myndigheder vente på at få digital datakommunikation i beredskabet, spørger Ray Ginman.

Europæisk samarbejde

Han understreger også, at Danmark sætter sig uden for et europæisk samarbejde og nævner et eksempel på, hvad det giver af problemer:

- Hvis min bil blev stjålet og senere fundet i København, ville jeg foretrække, hvis politiet omgående med en terminal kunne slå op i en europæisk database, der kunne fortælle dem, at bilen faktisk er stjålet, og hvor den hører hjemme, siger Ray Ginman.

Han bemærker tørt, at hvor man i Danmark uddelte Tetra-licenser og først bagefter spurgte, hvad de skulle bruges til, ventede man i Storbritannien med at uddele frekvenser, indtil der var lagt en slagplan.

Før Ray Ginman blev formand for Tetra MOU i 2000, var han ansat som embedsmand i det britiske indenrigsministerium.

Her rådgav han regeringen om Tetra-spørgsmål og var blandt andet med til at sikre britisk politi en 20-årig kontrakt om et Tetra-netværk med teleselskabet O2, der ejes af British Telecom.

Aftalen sparer ifølge den britiske rigsrevision, hvad der svarer til 1.200 betjente, der kan patruljere i gaderne i stedet for at sidde på kontoret og skrive rapporter.

Det skyldes, at betjentene med den digitale kommunikation kan afslutte langt flere opgaver direkte på gerningsstedet og dermed reducere tiden, der skal bruges til rapportskrivning hjemme på stationen.

Tetra MOU blev grundlagt i 1994 og havde fra starten en dansker som formand, nemlig Tele Danmark-direktøren Ole Mørk Lauridsen.

Siden er Tetra MOU-organisationen blevet betydeligt større, efterhånden som teknologien er blevet modnet.

Således stod forkortelsen Tetra i starten for Trans European (transeuropæisk) Trunked RAdio, men måtte forinden missionerne ud i den øvrige verden ændres til TErrestrial (jordbaseret) Trunked Radio.

Relevant link:

Tetra MOU




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere