Med mindre man scorer kassen på nicheporno, kærlighedssøgende singler eller utro ægetefolk, så er der ingen penge i indhold på nettet. Det er den hidtidige lektie af internetrevolutionen. Kun porno og datingsites har for alvor fået pungen op af lommen på folk. Men i løbet af fem år, vil det meste på nettet koste, og pionertiden, hvor alt var gratis, vil blive betraget som en historisk parentes.
Det mener Barry Diller, der står bag sites som Ask.com, Citysearch, Match.com og Collegehumor.com.
"Gratisbølgen er et historisk uheld som vil blive rettet i løbet af de næste 3-5 år. Når man ser på indtjeningen fra annoncering, så er der ganske enkelt ingen anden mulighed end betaling," siger Barry Diller til Businessweek.
Der er ganske enkelt ikke noget alternativ: Hvis ikke medierne får penge i kassen, så ryger de ud med spildvandet fra internettet.
Samtalen forstummer ikke
Men Trine-Maria Kristensen, der er stifter af SocialSquare som rådgiver om sociale medier, tror ikke på betalingsmodellen.
"Ingen ville gide at skulle logge på med deres konto hos JP/Politiken/EB, Berlingske Tidende/BT, Børsen og 17 andre steder. Men selv med det på plads, ville jeg bare kunne læse de samme nyheder gratis hos DR," siger hun til ComON.
Men selv om DR vil opsnappe en del citathistorier, så er medier i høj grad det første led i fødekæden af indhold på nettet.
"Hvis det lykkedes at spærre nyheder inde bag en betalingsvæg, så ville der ske to ting. Medieøkologien, hvor nyhederne bliver recirkuleret i blogs og linket i sociale medier, vil få sværere vilkår. I stedet for bare at citere artikler, skal man møjsommeligt købe sig adgang eller abonnere på magasiner og skrive citater ind manuelt. Det vil betyde, at bloggere må få fingeren ud og selv mene noget eller selv ringe nogle kilder op," siger Trine-Maria Kristensen.
Men i virkeligheden mener Trine-Maria Kristensen ikke, at det vil påvirke nettet specielt meget, hvis nyheder ikke længere er gratis.
"Bloggere og mennesker på sociale medier interesserer sig ofte ikke for selve historien, som de citerer eller linker til. De søger i virkeligheden samtalen og diskussionen. Hvis medierne ikke længere vil være med til den samtale, så er det ikke sådan, at samtalen forstummer. Jeg er bange for, at medierne graver sig længere ned med mikrobetaling. Hele udviklingen på det sociale internet trækker den anden vej. De mange lag, der bliver bygget op omkring historier kommer, fordi vi deler historierne," siger Trine-Maria Kristensen.
Journalistikkens død
I en kronik i Berlingske Tidende i dag, skriver Anders Lassen, der er direktør for Infomedia(bladhusenes arkiv), at det ikke er medierne, men selve nyhedsjournalistikken der er ved at afgå ved døden. Folks behov for nyheder bliver overdækket, fordi der foregår en samtidighed af nyheder på alle kanaler. Selv om man kan læse en større baggrund i en avis, så gør man det ikke, når man allerede har læst den hurtige nyhed på et andet site.
"Det er ikke papiret eller radiobølgerne, der er ved at dø. Det er nyhedsjournalistikken - og dermed en helt central del af mediernes opgaver - der er ved at afgå ved døden, fordi det i dag er næsten umuligt at fortælle folk noget, de ikke ved i forvejen," skriver han og fortsætter:
"Vi ser en demokratisering af adgangen til indhold og nyheder uden sidestykke og selv om prisen er en erosion af journalisternes og mediernes monopol-rolle som »gatekeeper« og formidler, er det i bund og grund en positiv udvikling."
Eller som Trine-Maria Kristensen formulerede det:
"Samtalen forstummer ikke".
Anders Lassen tror ikke, at et betalingsfort, der skjuler nyhederne, vil ændre på hans dommedagsprofeti over nyhedsjournalistikken.
"Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan gemme nyheder i et betalingsreservat. Det er for nemt at oprette et nyhedssite, der citerer de betalte medier. Alle ville ønske, at man kunne tage betaling på nettet, så der var penge til at skabe bedre indhold. Men det tror jeg ikke på, at man kan," siger Anders Lassen til ComON.
Mikrobetaling
Netop nu er indtægten for indhold afhængig af annoncer, og de er ikke fulgt med over på nettet. Derfor skærer netsatsningen ind i hele økonomien hos bladhuse overalt i verden. I udlandet vil det ekstremt nødlidende New York Times i lighed med en lang række andre aviser indføre betaling for en del af historiene.
Også i Danmark er betaling på vej. Berlingske Tidende, der om muligt er i lige så store økonomiske vanskeligheder som New York Times, vil indføre mikrobetaling på nicheindhold, og JP/Politikens hus har også planer. Barry Diller mener, at mikrobetaling er ved at være så langt fremme, at selve besværet ved at betale ikke er en hindring længere. Barry Diller fremhæver Amazons betalingssystem og Apples app-store som steder, hvor det er gnidningsfrit at betale.
I Danmark er telemillionæren Frank Rasmussen på vej med micropayment.dk der lover, at man kan betale overalt med én konto hos dem.
Premium
Nordjyske MapsPeople ruster op til opkøb af konkurrenter: "Vi vil vinde det her kapløb"