Den amerikanske elektronikvirksomhed Intel har besluttet at tilbagekøbe for 115 milliarder kroner af sine egne aktier. Samtidig planlægger Intel at forøge sin udbyttebetaling til aktionærerne med 25 procent, så de nu får et udbytte på 10 procent per aktie. Dermed sender Intel et stærkt signal om, at selskabet har tillid til fremtiden. Det skriver Børsen online.
»Vi sender rekordmange penge tilbage til aktionærerne med et af de højeste dividend yields i teknologisektoren og et af de største tilbagekøbsprogrammer af aktier blandt nogen selskaber. Dagens meddelelse signalerer vores tillid til potentialet for vækst, indtjening og pengestrøm i vores forretning,« siger Intels administrende direktør, Paul Otellini, i pressemeddelelse.
Nyheden om Intels tilbagekøb fik aktiekursen til at stige med 1,3 procent, så den torsdag aften lå i kurs 25,1.
Udbyttebetalingen træder i kraft i første kvartal 2006.