Multimedie-uddannet til ledighed

De første multimediedesignere blev færdige i juni i år. Men allerede nu er det tydeligt, at de har svært ved at få job. Af de 800, der blev færdige i juni, er over halvdelen stadig ledige. Optaget har været for stort, lyder det fra HK-Samdata, der er en af de fagforeninger, der organiserer de nyudklækkede multimediedesignere.

Uddannelsen til multimediedesigner har været stærkt kritiseret for at uddanne de studerende til arbejdsløshed. Og det ser foreløbig ud til, at det holder stik. Af de 800, der blev færdige i foråret, er over 500 stadig ledige. Og tallet vil sandsynligvis stige yderligere, lyder det fra HK-Samdata, der blandt andre organiserer multimediedesignere.

- På nuværende tidspunkt har vi lidt over 400 ledige multimediedesignere. Det tal vil nok stige yderligere i den kommende tid, fordi vi først registrerer folk som ledige, når de begynder at modtage dagpenge, siger Finn Hansen, der er faglig sekretær i HK-Samdata.

Yderligere er der en del, der har valgt at søge optagelse på et af de universiteter, der tilbyder en overbygning til uddannelsen. I Aalborg har man således allerede optaget flere end 100 multimediedesignere på den nye overbygning.

Det giver i alt over 500, der står uden arbejde.

For mange

Finn Hansen mener, at problemet er, at der er blevet optaget alt for mange på de første årgange:

- Det ville nok have været bedre, om man havde uddannet nogle færre, der så kunne have været en slags ambassadører for uddannelsen, siger Finn Hansen.

Et ideelt optag ville, ifølge den faglige sekretær, have været på i alt omkring 100 hoveder.

- Det er jo både synd og trist for dem, der ikke kan finde et job. Og det drejer sig bestemt ikke om, at deres kvalifikationer er for dårlige. Mit indtryk er, at det er meget højt kvalificerede unge, der her er tale om.

Nye muligheder

De dystre udsigter har fået flere universiteter til at tilbyde en overbygning til uddannelsen, sådan at multimediedesignerne efterfølgende kan optages på for eksempel IT-højskolen i København.

Finn Hansen er glad for den nye mulighed. Men ikke uden forbehold:

- Det er selvfølgelig godt, at de får mulighed for at videreuddanne sig. Men det var sådan set ikke det, der var meningen. Det var, at de skulle kunne finde job efter endt uddannelse. Alt i alt er jeg dog ikke tvivl om, at det vil forbedre deres chancer for at finde job, siger Finn Hansen.

Undersøgelser på vej

Finn Hansen oplyser, at man i HK-Samdata planlægger at få lavet en undersøgelse af jobsituationen for de nyuddannede multimediedesignere. Undersøgelsen skal sætte fokus på, hvad der kan gøres for at bedre jobsituationen.

Også de 17 skoler, der udbyder uddannelsen, vil i løbet af september udarbejde en samlet undersøgelse af, hvor mange der har fået job. Skolerne regner med at være færdige med undersøgelsen til oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere