Vi er på vej mod informationssamfundet og en ny samfundsepoke. Informationsteknologien er den centrale drivkraft, den muliggørende teknologi. Det rejser en lang række spørgsmål, som Christer Sturemark behandler i bogen "Det hele menneske - IT, internettet og den ny renæssance". Den centrale påstand er at et nyt renæssancemenneske er på vej, godt hjulpet på vej af den nye teknologi - computeren og Internettet - et menneske der forstår og vil både det tekniske og det kunstneriske.
Christer Sturmark er IT-konsulent, skribent og debattør. Han er medlem af den svenske regerings IT-kommission og grundlægger af Internet-virksomheden Cell. Sturmark præsenterer sig selv på følgende måde i bogens forord: " Jeg er vokset op i computerrevolutionens tidsalder. Jeg var som ung teenager en typisk computernørd. Programmerede i stedet for at spille fodbold. Senere tog de humanistiske interesser overhånd....Teknologi har altid fascineret mig, men endnu mere dens indvirken på mennesket og dets forestillingsverden" Og det er vigtigt at have bogens forfatter for øje ved læsningen af bogen. For det er hans interesser, valg og associationer, der er bogens overordnede styrende princip.
I bogen første afsnit "Filosofi" forsøger Sturemark at undersøge "IT-udviklingens idéhistoriske og filosofiske rødder set fra det moderne rennæssancemenneskes perspektiv". Afsnittet indledes med nogle interessante overvejelser om mennesket, hvor Christer Sturmark's påstand er, at "evnen til at formidle idéer er det, som gør mennesket til et menneske. Kommunikation er menneskets inderste væsen". Informationsteknologien og internettet giver ifølge Sturmark mulighed for en kommunikationsrevolution, der vil give mennesker nye værktøjer til at tænke med, og føde et nyt sprog og dermed skabe forudsætninger for nye tanker og nye idéer.
Alt dette, mener Sturmark, vil bane vejen for en ny tænkemåde, en ikke-lineær og ikke-sekventiel tænkemåde. En associativ og visuel tænkemåde, hvor mennesket bliver mere grafisk og mere visuelt i sine mentale processer. Som konsekvens vil mennesker få lettere ved at være grænseoverskridende i deres måde at forholde sig til virkeligheden på. Specialisten vil blive afløst af generalisten. Det grafiske eller det visuelle og associative menneske er født. "Vi kalder det af og til også for renæssancemennesket".
Men jeg synes, at det er værd at se lidt nærmere på Sturmarks idé om renæssancemennesket. For renæssancemennesket hører jo til i en anden tid, hvor mængden af viden var relativt begrænset i forhold til de utrolige mængder af viden der i dag findes bare på et enkelt fagområde. Så selv om vi har adgang til utroligt mange oplysninger og vi kan bevæge os rundt i dem på en associativ måde, er det stadig ikke muligt for os at blive renæssancemennesker. Vi kan simpelthen ikke rumme al den information og slet ikke bearbejde den til viden vi kan bruge til noget.
Videre i bogen spørger Sturmark; Hvad er informationssamfundets intellektuelle idéindhold? Det forsøger han så at spore helt tilbage fra Aristoteles og videre op over Descartes, Leibnitz, Gödel, Chaitin m.fl. Men det lykkes ikke. De forskellige filosoffer præsenteres, men det er kun små korte nedslag og ikke en egentlig analyse eller redegørelse i forhold til det stillede spørgsmål.
Senere følger påstanden om, at humanistiske visioner og idéer om kommunikation har været en af de vigtigste drivkræfter bag informationsteknologien. Igen tages læseren med bagud i historien og igen uden at man får underbygget Sturmark's påstand. Den hænger stadig frit svævende.
Det næste hovedafsnit "Kultur" indledes med ordene "En ny kultur formes af digitale mantraer, udsprunget af renæssancemenneskers behov og drømme". I afsnittet følger så en kort præsentation af centrale figurer i computerverdenen såsom Steve Jobs, Mitchell Kapor, Alan Kay, Bill Gates m.fl. Senere følger en lang række overvejelser om forskellige aspekter af den kultur, der er fulgt i kølvandet på computeren og internettet. Men igen kun små korte nedslag uden nogen samlende behandling af hvordan disse små nedslag kan udgøre et svar på de store spørgsmål der stilles.
Bogens tredje hovedafsnit er "Samfund", og det indledes med ordene "At skabe et samfund, som er parat til fremtiden og renæssancemennesket er ikke nemt - men nødvendigt" Så følger afsnit om at internettet forandrer sig fra at være et mødested for udveksling af idéer til i højere grad at være et marked. En forestilling om Internettet, der er i modstrid med bogens tidligere fremstillinger af Internettet. Endelig følger en opfordring til politikerne om at skabe, konkretisere og virkeliggøre nationale IT-strategier, så landet - Sverige - og dets borgere ikke lades i stikken, men tværtimod forberedes på at tage kampen om jobs og markedsandele op i Informationsalderen.
At forsøge at komme omkring intet mindre end en revolution, et paradigmeskifte på 157 s. er lidt af en opgave, og desværre lykkes den ikke. Bogen fremstår fragmenteret, disharmonisk og urytmisk uden noget samlende tema - bortset fra IT og internettet. Der er mange spændende idéer og ansatser til analyser og diskussioner, men de realiseres ikke i bogen.
En del af materialet er hentet fra klummer og causerier i forskellige aviser og fra radioprogrammer i Svensk Radio 1996. Og det kan man mærke på bogen. De forskellige afsnit lukker sig om sig selv og forbindes sjældent med hinanden. Kort sagt, der mangler en rød tråd og grupperingen i de tre hovedafsnit; "Filosofi", "Kultur" og "Samfund" virker mere som et forsøg på at kategorisere tekster end som et forsøg på at udforske de enkelte områder på en samlet måde.
Hvis der er en ting, som bogen spejler, så er det internet-generationens manglende evne eller vilje til fordybelse. Små, korte nedslag, ansatser til en analyse og en diskussion, men så klikker vi videre. Klik. Videre. Klik. Videre. Bogen er ikke en bog, men en hypertekst. Sturmark præsenterer sine spørgsmål og ideer spredt associativt rundt omkring i teksten. Men en bog kræver noget andet end en klumme eller en mail til en newsgroup
Forfatteren drukner selv i de mange oplysninger han har forsøgt at samle ind for at besvare sine spørgsmål. Han formår ikke at forvandle informationerne til viden. Der er stadig lang vej til et moderne renæssancemenneske.
Spørgsmålene Sturmark stiller i bogen er væsentlige, men han formår ikke selv at give svarene. Det bedste man kan gøre med bogen er at tage alle dens spørgsmål ud og stille dem til andre eller selv forsøge at besvare dem.
Christer Sturmark "Det hele menneske - IT, internettet og den nye renæssance. Fremad 1998.
