Google har længe haft en ambition om at lave de løsninger, som projektmedarbejdere benytter, når de skal skrive en tekst eller definere et projekt.
Det gik helt galt med det nu nedlagte projektværktøj Google Wave, som kun få brugte, men nu tilføjer Google funktioner til deres Docs, på dansk "Google Dokumenter", der minder om Wave. Med en ny funktion kan man kommentere og nærmest chatte i værktøjet. I forvejen er det muligt at se i real time, hvad andre skriver i et delt dokument.