Internet-aktivister trængte i weekenden igennem en række kinesiske firewall-systemer og satte dem ud af funktion. De kinesiske "cyber-mure" er blevet etableret af den kinesiske stat for at forhindre at kinesiske Internet-brugere kan få ucensureret adgang til oplysninger på Internettet. Weekendens angreb er blot ét af en række angreb på Kina, der tolkes som en protest imod Kinas krænkelser af ytringsfriheden. Det seneste angreb er en konkret protest mod de kinesiske myndigheders behandling af Lin Hai, der blev arresteret, fordi han sendte e-mail adresser til USA. Han sidder nu i fængsel og kan risikerer livstid for computer-kriminalitet.