"Det kan være vanedannende!", siger den 34-årige mor til tre, Mette Jensen
fra Århus, som er underviser i italiensk. Hun sidder foran familiens
computer, hvor tre små bokse på skærmen viser reklamer i et væk. Manden
ryster på hovedet, for han har svært ved at forstå hendes engagement overfor
de små bokse. "Men jeg kan godt blive helt vildt engageret i det i en
periode, hvor indtjeningsmuligheder kører rundt i hovedet, " siger hun.
Mette Jensen er langt fra alene. Indenfor det seneste halve år har
danskerne for alvor fået gang i små reklamebokse på deres computerskærme.
Fænomenet kaldes adstream eller populært paidtosurf, PTS, fordi forbrugerne
rent faktisk bliver betalt for at se reklamerne, mens de arbejder, spiller
eller surfer på deres computer.
Rent praktisk skal forbrugeren tilmelde sig et PTS-firma og så evt.
downloade en lille boks, som kan åbnes, når man er på Internet. I boksen
bliver vist skiftende reklamer. Til gengæld for "lejen" af pladsen, som
boksen tager op på skærmen, betaler firmaet et beløb pr. time, hvilket
svinger fra ca. halvanden krone til 6 kroner.
Som regel har brugerne flere
firmaers bokse i gang ad gangen for at højne timelønnen. Ved tilmeldingen
har brugeren afkrydset sine interesserer og får derfor kun reklamer at se,
som kan være interessante - og ikke mindst får annoncørerne mulighed for at
målrette deres reklamer til en speciel gruppe forbrugere.
Det første PTS-firma i verden, AllAdvantage, blev oprettet i marts 1999 og
lancerede sin reklameboks i USA i august 1999 - i en tid, hvor .com-firmaer
pr. definition var et hit, og reklamebudgetterne var på størrelse med
optimismen. Ved åbningen sagde fronfiguren Jim Jorgensen: "Det er en stor
dag for forbrugerne. Endelig anerkender markedet værdien af deres tid og
opmærksomhed". Og siden er det gået rasende stærkt med at betale
forbrugerne for deres opmærksomhed.
Alladvantage åbnede sit program i
Danmark i marts i år, er nu nået op på over 8 millioner medlemmer verden
over og er et af verdens 5 mest benyttede softwareprogrammer på Internet.
Og mange er fulgt i kølvandet: i dag er der ca. 700 PTS-firmaer verden over,
og der går ikke en dag, uden at et nyt firma dukker op.
Med fra begyndelsen
Den 27-årige elektronikmekaniker Nikolaj Hundborg fra Valby har været med
fra begyndelsen.
"Hver gang, jeg er på Nettet, ca. 20 timer om måneden, bruger jeg
reklameboksene. Det er jo ikke særligt svært. Flere af mine venner har
sagt "ja-ja" når jeg har nævnt PTS-konceptet for dem, men det virker altså.
Jeg har fået 8 checks, hver på over 70 dollars, " siger han.
Men ligesom .com-firmaerne fik et knæk på børserne, har en del PTS-firmaer
også fået økonomiske problemer - selv flagskibet AllAdvantage. Problemet er,
at snydere verden over opfinder programmer, som kunstigt kan påvirke
reklameboksene, så de viser, at de har været i brug i f.eks. 200 timer og
ikke 2! Derved malkes budgetterne, timelønningerne til forbrugerne går ned,
og overlevelse i branchen handler nu om at opfinde de mest snydesikre
programmer og om at tiltrække flere annoncører .
"For mig at se er paid2surf-branchen en ballon, der vokser og vokser med
kæmpehast, men som på et eller andet tidspunkt springer. Jeg tror, det hele
i løbet af et års tid stabiliserer sig med et mindre antal solide,
velfungerende firmaer. De økonomisk ustabile, og de, der ikke behandler
brugerne ordentligt, vil efterhånden gå til," siger PTS-bruger Mette Jensen.
Internetchef Gregg Stebben, Alladvantage, er ikke meget for at tale om
fremtiden for AllAdvantage som PTS-firma. "Vores boks er et info-værktøj,
som kan gøre det nemmere at manøvrere på Internet. At tjene på at se
reklamer er kun et af vores tilbud," siger han defensivt.
Tonerne er staks mere optimistiske hos succes-konkurrenten, Clickdough.
"PTS vil udvikle sig og brede sig både på bredbånd og trådløst. Vi skal til
fase to nu, hvor vi skal blive bedre til at udnytte vores fantastiske
mulighed for at målrette annoncering, geografisk eller efter forbrugernes
interesser eller købsintentioner. Man kan forestille sig, at den lokale
BMW-forhandler bliver i stand til billigt at købe sig plads på reklamebokse
indenfor en radius af 15 km," siger Clickdoughs grundlægger, Chris Yea.
Endnu har kun nogle få danske annoncører fundet vej til PTS-firmaerne.
"Det vil måske ændre sig, hvis der kom et dansk PTS-firma,", siger Thea
Vesterby Chabert, projektleder hos Elsass Wagn & O. A/S og en af forfatterne
til bogen "e-marketing". "Det kræver stor styring og koordinering at
annoncere sådan - især i forbindelse med afregningen og sikringen af, at
brugeren også ønsker reklamen og ikke kun gør det for pengenes skyld."
Tjen på de andre
De forskellige PTS-programmer bruger relativt få penge på at reklamere for
sig selv - de har fundet ud af, at den meste effektive reklame for dem er
den, medlemmerne selv kan gøre overfor deres venner og bekendte. Derfor
betaler de fleste programmer medlemmerne for at få andre med på ideen.
Medlemmer får som regel 10-30 pct. af indtjeningsbeløbet hos de folk, som
der bliver direkte tilmeldt i deres navn, og en mindre procentsats af
indtjeningen hos de folk, som indirekte tilmeldes i deres navn - venners
venner, venners venners venner osv.
I begyndelsen vil det kun være en selv,
der står for indtjeningen, men kan man få andre med på ideen, kan andre
folks forbrug af reklamerne måske blive en endnu større del af indtjeningen
end ens eget forbrug.
"En af de bedste oplevelser ved PTSer, når man logger ind på kontoen og ser,
at - hov! der er sandelig en, der har meldt sig til med mit ID siden sidste
uge!", fortæller Mette Jensen.
Netop mulighederne for at få andre til at melde sig til under en, får mange
til at lave hjemmesider om PTS-programmer. Der findes tusindvis af private
hjemmesider verden over om emnet, alene af danske hjemmesider findes der et
par hundrede.
Og detaljerede beskrivelser af de enkelte firmaers programmer er også
nødvendige - for både tilbud og regler svinger fra program til program:
Nogle firmaer tilbyder reklamebokse, som skal downloades, andre har bokse,
brugeren kan aktivere blot ved at gå ind på en bestemt hjemmeside - og andre
igen har slet ikke reklamebokse, men tilbyder betaling for at klikke på
reklamer, bruge søgemaskiner, spille spil, chatte, høre radio osv.
Sidstnævnte er camouflerede tilbud, som naturligvis også handler om at få folk
til at se eller høre reklamer! Og reglerne for firmaer er mange og kan virke
kaotiske. Nogle kræver, at man hele tiden sidder og surfer, andre blot at
man er online. Nogle har f.eks. faste timelønninger, andre varierer fra
måned til måned..osv. Og langt fra alle betaler f.eks. til Danmark. Som ny
bruger er det en god ide at hente støtte fra de danske hjemmesider om
emnet - se adresserne nederst i denne artikel.
Kræver arbejde at tjene meget
Mange vælger at bruge reklameboksene, når de alligevel surfer eller arbejder
ved computeren, og på den måde kan de tjene beskedne 5 - 13 kroner i timen
ved brug af tre bokse ad gangen. Det er nemme penge, nok til
Internetforbruget, men heller ikke meget mere. Hvis man vil tjene mere,
kræver det reelt arbejde.
Nikolaj Hundborg har tjent adskillige tusinde kroner på PTS, fordi han har
en hjemmeside og derved tjener på folk, som han får til at tilmelde sig i
hans navn.
"Jeg bruger meget tid på hjemmesiden. Lidt mindre efter jeg fik min søn i
april, men den nyeste version er dog lavet, efter han blev født. Den skal
hele tiden opdateres med de nyeste og bedste programmer, nogle lukker, andre
betaler mere eller mindre. Tiden bliver jeg nødt til tage, for det er et
koncept, jeg virkelig tror på.," siger han. "Jeg har gjort det til en hobby
at få andre til at tilmelde sig programmer under mig. Udover min hjemmeside
har jeg fået lavet visitkort med min webadresse påtrykt, og møder jeg nye
mennesker, stikker jeg dem et kort. Jo flere, jo bedre. Derudover har jeg
hængt sedler op i København og andre steder."
Fakta: Krav til computeren:
Reklameboksene påvirker hastigheden på din computer på to måder - på selve
systemet og på internetforbindelsen. Har man en eller flere reklamebokse på
skærmen, sløver det forbindelsen ned så meget, at man bemærker det med et 56
Kbps-modem, og der kræves derfor minimum et 33 Kbps-modem.
Systemkravene til programmerne er meget forskellige, for nogle kræves der
ikke noget særligt, men i de fleste tilfælde er det bedst med minimum en
Pentium 150 Mhz med 32 MB ram samt en smule ledig plads på harddisken til
selve programmet. Reklameboksene tærer på systemressourcerne, fordi de ca.
hvert 15. sekund fornyer reklamerne og kontakter serveren for at have tjek
på indtjeningen.
På de fleste nye computere og hurtige forbindelser er det
dog intet problem at have 5-6 reklamebokse kørende samtidigt, hvis man vil
det. Det tager dog plads op på skærmen, og det er en tilvænningssag, at ens
arbejdsvindue er mindre, end man plejer.
De fleste programmer kører på Win98, WinNT og Win2k - men det er stadig de
færreste, der findes i versioner til f.eks MacOS eller Linux. De fleste
programmer virker kun med Microsoft Internet Explorer og ikke med Netscape
eller andre browsere.
Fakta: Hvad du skal kigge efter, inden du melder dig til et paid2surf-program
- Tjek firmaets hjemmeside - har de masser af information? Eller står der
kun nogle få ord - hvis det sidste er tilfældet, kan det være et fupnummer.
- Har firmaet faste betalingsbeløb eller betaler det med points, som kan
svinge i værdi fra måned til måned?
Hvis beløbene er faste, så accepter ikke timelønninger under 0.2$ ved
reklamebokse. Og ikke under 0.02$ pr. reklame, du skal klikke på. Hvis
betalingen er tårnhøj, så vær sikker på, at den hurtigt går nedad i løbet af
et par måneder.
- Kan man se sit timeforbrug og antallet af personer, man har henvist? Hvis ikke, bliv væk.
- Læs alt med småt. Betaler de til Danmark? Er der timebegrænsning og andre restriktioner?
- Læs gode hjemmesider om emnet, som kan rådgive dig.
Mulle Andersen er journalist og har været ivrig PTS-bruger i knap et år. Han er medlem af ca. 100
PTS-programmer og har i den tid oplevet såvel virus i programmer, fupfirmaer og andet. Han har dannet en klub for folk med PTS-hjemmesider
