Sensorer, der registrer ændringer i luften, vil ifølge opfinderne fungere som en brandalarm og redde menneskeliv, hvis de indbygges i mobiltelefoner.
En type sensorer, som registrerer røg og farlige gasser, og advarer ejeren, hvis der er grund til bekymring, er udviklet af to rumænske opfindere.
Hvis sensorerne indbygges i mobiltelefoner, kan de ifølge sensorernes opfindere, rumænske Marian Gavrila og Garbriel Patulea, medvirke til at redde millioner af menneskeliv.
Sensorerne registrerer, hvis der er røg og giftgasser i luften. Registreringerne tjekkes op mod data, der er registreret i mobiltelefonen om niveauerne for, hvornår mængden af disse overskrides.
Opfindernes tanke er, at enheden er et supplement for røgalarmer i hjemmet, hvis disse svigter. Ofte glemmer folk at udskifte batterier på batteridrevne alarmer. Derimod oplades mobiltelefonen regelmæssigt.