Nettets far ser Facebook som trussel

Ikonet Tim Berners-Lee frygter det opdelte internet.

Ingeniøren Tim Berners-Lee, en af internettets fædre gennem skabelsen af World Wide Web, udpeger nu en række trusler mod internettets udvikling. En af truslerne er internettets sociale gigant, Facebook.

Det skriver The Register.

Tim Berners-Lee hovedanke er, at internettet er i gang med at blive delt op i en række forskellige lukkede platforme eller fællesskaber, der lukker brugerne inde. Internettet er i gang med at blive fragmenteret, altså opdelt.

Interessant nok bakker Tim Berners-Lee op om Googles kritik af Facebook: At brugerens data er lukket inde. Google har selv søsat projektet Data Liberation Front, som betyder, at gigantens brugere kan tage data fra 27 tjenester med sig ud af firmaets univers og potentielt bruge dem i anden, bedre tjeneste end Googles egen. Facebook har for nylig reageret på kritikken ved at gøre det muligt at hente nogle af dataene ned på ens harddisk.

Ikke desto mindre kritiserer Tim Berners-Lee Facebook og andre sociale tjenester for ikke at give alle de enkelte datastumper en Universal Ressource Identifier (URI), der ellers ville gøre muligt at bruge dataene i andre sammenhænge.

"Isolationen sker, fordi hver enkelt stykke information ikke har en URI," siger Tim Berners-Lee, der i dag leder World Wide Web Consortium, W3C, som overvåger internettets udvikling.

"Forbindelser mellem data eksisterer kun inden for et bestemt site. Så jo mere, du taster ind, jo mere bliver du låst inde. Dit sociale netværk bliver en central platform - en lukket silo med indhold, og én som ikke giver dig fuld kontrol over din information inde i den. Jo mere denne form for arkitektur bliver brugt bredt, jo mere bliver internettet opdelt, og jo mindre kan vi nyde et enkelt, universelt informationsområde," siger Tim Berners-Lee.

Internetpioneren kritiserer flere end Facebook og andre sociale tjenester. Han kritiserer også smartphones-applikationer, som ligeledes er lukket ude af nettet gennem http-protokollen og en tjeneste som iTunes, der ligeledes er lukket. Tim Berners-Lee melder sig desuden i koret af tilhængere af netneutralitet. Han frygter, at kabel-tv-selskaber vil diskriminere andre udbydere af tv-indhold over nettet.

I næste måned er det 20 år siden, at Tim Berners-Lee, som arbejdede ved CERN i Schweiz, skabte internettets første hjemmeside og dermed skabte WWW. Den første hjemmeside og browser befandt sig begge på den britiske ingeniørs egen computer.

Læs mere om Tim Berners-Lees karriere hos Wikipedia eller læs Tim Berner-Lees essay "Long Live the Web: A Call for Continued Open Standards and Neutrality" hos Scientic American, der ligger til grund for omtalen hos The Register.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere