Artikel top billede

Microsoft og Google sammen mod patenthaj

De to rivaler Microsoft og Google går nu sammen i patentkrig.

Til daglig kæmper de en bitter kamp om internet-brugernes gunst. Men når det virkelig brænder kan Microsoft og Google faktisk godt samarbejde. Nu er de to rivaler gået sammen om at sagsøge firmaet Geotag. Den fælles klage fra Microsoft og Google blev afleveret i denne uge ved en domstol i Delaware.

Geotag er et af de kontroversielle firmaer, der lever af at samle patenter og opkræve licensafgifter. I det seneste år har Geotag sagsøgt omkring 400 virksomheder i USA som bruger Google Maps eller Bing Maps til at vise kørselsanvisninger.

Hos Geotag mener man at det strider mod et af firmaets patenter, som beskriver en metode til at vise sin geografiske placering på et kort på nettet. Her er der altså tale om et meget generisk patent, som ikke beskriver den konkrete teknologi der skal bruges til at vise kortet.

Patentet har eksisteret siden 1999 og er blevet solgt flere gange til en række tvivlsomme selskaber. Senest har Geotag købt patentet for mere end 600 millioner kroner. Nu forsøger Geotag så at bruge patentet til at opkræve licensafgifter fra firmaer, der bruger kort på nettet.

Geotag har blandt andet sagsøgt fastfood-kæder som Burger King og Pizza Hut, cafe-kæden Starbucks og discount-butikkerne Kroger og Food 4 Less. Men det er åbenbart ikke nok for Geotag – som er stiftet af et firma i Antigua og Barbuda – og man har også sagsøgt dating-platformen Match.com, urfirmaet Rolex og flyproducent Boeing.

Microsoft og Google kræver nu at patentet skal erklæres ugyldigt af domstolen.

Selvom Geotag ikke har sagsøgt de to firmaer direkte, så er de alligevel blevet trukket med i de igangværende retssager om patentet, hedder det i den fælles klage. Flere af de sagsøgte kortbrugere har således henvendt sig til Microsoft og Google for at få støtte til den juridiske kamp mod Geotag.

Hvis de to firmaer får held til at få patentet erklæret ugyldigt, så vil det også betyde at Geotag vil tabe alle de igangværende retssager om kortpatentet, som firmaet har startet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere


Compliance Day 2024: Faret vild i regulativer og direktiver? Få overblik over dem alle

Få et overblik over, hvordan du holder din virksomhed og organisation compliant uden at overimplementere og dermed undgår at bruge unødige ressourcer. Du får desuden indsigt i en række digitale værktøjer, som kan give dig ro i maven og hjælpe dig i dit arbejde med at holde virksomheden compliant på alle punkter.

30. oktober 2024 | Læs mere