Artikel top billede

Unge it-autister gør nytte

AspIT får god evaulering - mange får jobs.

Virksomheder, der gør brug af it-specialister med Aspergers Syndrom, der er en mild form for autisme, finder dem nyttige. Dét vurderer Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i en evaluering.

Instituttet har spurgt virksomheder, der har ansat færdigudannede fra den relativt nye ungdomsuddannelse AspIT, hvordan deres syn på de unge it-specialister er.

EVAs konklusion i en pressemeddelelse lyder:

"De virksomheder, der ansætter de unge aspergere efter endt uddannelse, er glade for at have en AspIT-dimittend ansat og betegner AspIT som en succes. Tilfredsheden gælder både dimittendernes it-faglige kompetencer og deres evne til at indgå på arbejdspladsen. Flere af virksomhederne ser også ansættelsen af elever fra AspIT som en mulighed for at få løst nogle opgaver som de har svært ved at få løst af deres ordinære personale – herunder en række rutineprægede ting som fx testopgaver."

Størstedelen af de færdiguddannede - der indtil videre alle er uddannet i Vejle - er kommet i arbejde. Det fremgår af rapporten på 57 sider. Alle fire fra første hold, der blev færdige for to år siden, er i job. I alt er 12 i job, fire på videreuddannelse, tre på pension eller i behandling. En enkelt, som blev færdig denne sommer, er arbejdsløs.

Evaueringsinstituttet forklarer, at de unge med syndromet har en stærk og svag side i jobbet.

"Mange aspergere har nogle meget stærke særinteresser – og på AspIT optager man altså unge mennesker, der er vilde med it," siger Peter Toft fra Danmarks Evalueringsinstitut i en pressemeddelelse.

De unges svage side kan være de personlige og sociale kompetencer, som er vigtige for at kunne passe et arbejde. AspIT træner derfor de unge it-specialisters evne til at arbejde sammen med kolleger.

Mange med Aspergers ender på førtidspension, men målet med AspIT er, at de kan få et normalt job og deltage i samfundslivet.

Idéen til at udnytte egenskaberne hos unge med Aspergers Syndrom blev oprindeligt født hos telemanden Thorkil Sonne, da han fik en søn med autisme. Han nægtede at acceptere, at hans søn skulle vokse op uden muligheder og stiftede derfor it-virksomheden Specialisterne for syv år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere