For blot et år siden var fildeleres ungdommelige hånlatter tydelig over alt i verden.
Mens pladeselskaberne famlede forvildede i mørket, og konstant stødte ind i en mur af modvilje, når de skreg på mere og mere rabiate begrænsninger og lovændringer, så surfede fildelere på en bølge af ideologisk velvilje. Pirate Bay var den lysende stjerne i den nye tids økonomi, hvor gamle forretningskoncepter ikke længere duede, og hvor man delte det man havde.
Industrialiseringens massefremstilling af identiske produkter - kopier af en original prototype - havde nået sin kulmination i kopier, der ikke kostede en øre og derfor for flere og flere ikke længere var relevante at betale for.
Men sidste år er længe siden.
Det hvide flag
Det der før var en munter leg med jura og nationalgrænser, er nu blevet en benhård krig mellem rettighedshavere og fildelere med almindelige borgeres rettigheder som potentielt offer. I flere europæiske lande har lovgiverne lyttet så grundigt til rettighedslobbyisternes hvisken i øret, at de er gået planken helt ud i stramninger, der skal tvinge pirater til at hejse det hvide flag. Den muntre leg har udviklet sig til et regulært had.
”Husk på hvor lidt IFPI gør for verden. De stævner folk, de skriger op og de skaber nye love, som de betaler politikere for at indføre. Men teknikken vil altid slå politik uanset hvilke love blodsugende lobbyister som IFPI krænker demokratiet ved at få indført,” sådan falder ordene fra Pirate Bays talsmand Peter Sunde, da ComON spørger om han er enig i pladeselskabernes brancheorganisation IFPIs vurdering af stillingen i rettighedskrigen.
IFPI synes nemlig, det går den rigtige vej.
"Det ser mere positivt ud, end det gjorde for et år siden," siger Jesper Bay, der er talsmand for IFPI til ComON.
Og Jesper Bay har noget at have optimismen i. Mininova, der for et øjeblik siden var verdens største torrentsite, har netop fjernet alt der blot minder om ulovlige filer. På nettets mange undergrunds fildelingssites og filmstreamingstjenester er virkeligheden fra astronomiske erstatningsdomme også ved at snige sig ind. Mere og mere ulovligt indhold bliver fjernet eller gemt langt væk fra de mest umiddelbare søgninger. Hvis man ser det som en krig, så skuer man ud over et verdenskort, hvor fildelernes bastioner bliver nedkæmpet og udbrændt en efter en. Nok løber endnu spottende oprørsgrupper rundt i ruinerne, men det store flertal, dem der blot henter en sang eller ser en film i ny og næ kan være ved at forlade slagmarken.
"Det er tragisk med Mininova. Det viser, at rettighedshaverne har trængt Mininova op i en krog, hvor de ikke længere har råd til at forsvare sig. Det ligner afpresning," siger Peter Sunde.
Den fundamentale forskel
Men måske er det værste for piratbevægelsen, at Pirate Bay ikke længere er et juridisk helle for pirater, hvor de kan bede rettighedshaverne stikke en knebel op i endeåbningen og læse op på om USA har juridisk magt i Sverige.
Det er blandt andet derfor, at Jesper Bay mener, det går den rigtige vej for IFPIs medlemmer. På den anden side af sundet har Pirate Bays talsmand ikke meget til overs for det synspunkt.
"I min verden ville det være mere positivt, hvis Jesper Bay mente, at det gik fremad for kulturskaberne og ikke for IFPI i rettighedskrigen," siger Peter Sunde.
Den udtalelse viser med al tydelighed den helt fundamentale holdningsforskel på rettighedshaverne og fildelerne. For mens Jesper Bay til sin dødsdag vil hævde, at IFPI repræsenterer kulturskaberne, så vil Peter Sunde lige så stædigt hævde, at IFPI blot dækker over forretningskoncepter, der i årtier har gået ud på at rippe kulturskaberne for deres rigdomme.
Set udefra er virkeligheden bag udtalelserne dog utvetydig. Det er blevet mere surt at være pirat. Ikke alene faldt den juridiske bastion med dommen over de fire Pirate Bay bagmænd. Men uskylden og den ungdommelige arrogance led et knæk. Systemet, autoriteterne, rettighedshaverne sejrede. Men det er ifølge Peter Sunde helt misforstået.
"Dommen er betydningsløs. Sagen om The Pirate Bay er bestemt ikke afsluttet, Pirate Bay har mere trafik end nogensinde, og på den front fører Pirate Bay. Tværtimod har dommen kun gjort os endnu mere indædte. For at citere Zun Tsu -'Når din modstander er større og stærkere end dig, så dril ham'. Vi er gode til at drille, og når vi ender med at have ret, så bliver det bare en endnu sødere sejr," siger Peter Sunde.
Peter Sunde og de andre dømte i sagen har anket dommen. Den vil komme for retten til næste år.
Uanset kan Jesper Bay dog ikke lade være med at se dommen som en sejr.
"Dommen over Pirate Bay er helt klart en af de ting, der har fået det til at lysne, selv om jeg godt ved, at fildelere søger andre steder hen, og at dommen ikke fjerner problemet," siger han.
Spotify
Men når Jesper Bay kigger mod Sverige, så ser han andet end Pirate Bays fane. På den anden side af sundet kan pladeselskabernes fremtid befinde sig.
”Vi håber, at vi snart kan få Spotify til landet. Det ligger meget tæt på det som vores kunder efterlyser, og det mest positive er, at der nu begynder at dukke lovlige alternativer til torrentssitene op,” siger Jesper Bay.
Spotify er en gratis- eller abonnementstjeneste, der dybest set fungerer som en radio, hvor man selv bestemmer, hvad man hører. I de 10 år der er gået siden Napster for alvor gjorde musik nemt tilgængelig, er pladeselskaberne blevet pryglet af fildelere og intellektuelle for at fastholde en forældet forretningsmodel. Derfor er pladeselskaber nu begyndt at betragte tjenester som Spotify som deres hellige gral. Meningen er, at vi fremover skal have adgang til al musik altid - i stedet for at eje den musik, der har haft størst betydning i vores liv.
Men det er en fundamental fejlslutning, skriver den canadiske journalist og forfatter Cory Doctorow i klummen Streaming will never stop downloading i avisen Guardian. Her advarer han mod, at pladeselskaber måske nok opfatter streaming som den hellige gral nu, men i samme øjeblik de opdager, at man bare kan gemme den streamede fil på sin computer, så vil de kræve rigide lovændringer, der stækker teknologien for at bevare forretningen.
”Markedet har talt: Folk ønsker at downloade deres musik. Det er fundamentalt for succes i forretningsverdenen at tilbyde kunderne det, de ønsker. Hvis de store indholdsleverandører ikke forstår det, så må vi bede til, at de går en hastig undergang i møde, så de ikke når at forvolde endnu mere skade mod menneskehedens mest fantastiske og vidunderlige opfindelse: Internettet,” skriver Doctorow.
Peter Sunde går endnu længere. Han mener, at Spotify teknisk set er en glimrende løsning, men at modellen er endnu en trojansk hest, der sikrer pladeselskaberne magt i fremtiden.
”Spotify er godt for musikelskere, men meget dårligt for musikere. Det væsentlige er ikke, at musikerne bliver meget dårligt betalt i Spotify. Det afgørende er, at pladeselskaberne ejer størstedelen af Spotify og kan ændre betingelserne fra det ene øjeblik til det andet. Det er endnu et eksempel på, hvordan pladeselskaberne forsøger at bevare sin position med magtmisbrug,” siger Peter Sunde.
Ubekræftede rygter fortæller, at pladeselskaber arbejder på en model, hvor musikere kun kan få deres musik på Spotify, hvis de er repræsenteret af et pladeselskab. På den måde kan pladeselskaberne sikre et monopol, hvis Spotify bliver lige så stor en succes som det bliver hypet til at kunne blive. Det vil betyde et markant fald i indtjening for musikerne, da de kun får meget lidt pr. spillet sang på Spotify.
Pirat-traktaten
Hvis ikke Spotify eller koncepter som TDC’s Play løser problemet for pladeselskaberne, så er der endnu et våben tilbage i hylsteret. En række lovændringer gør livet surt for pirater i en række europæiske lande. Når man spørger Jesper Bay om han kan forstå, hvorfor så mange mennesker bliver vrede over, at pladeselskaberne forsøger at presse en masse restriktioner ned over alle internetbrugere for at ramme fildelere, så svarer han:
”Nej, det kan jeg ikke. Folk taler om censur og krænkelse af menneskerettigheder. For det første er det ikke censur at blokere ulovlige nettjenester, som har indhold, man kan købe eller hente lovligt andre steder, og for det andet så kobler teleselskaberne allerede nu kunder af nettet. Det sker, når de ikke betaler regningen. Vi har dog accepteret, at den model ikke er forenelig med den danske mentalitet,” siger Jesper Bay.
Men den helt store joker er handelstraktaten ACTA som USA og blandt andre EU netop nu forhandler om. Forhandlingerne er hemmelige, men hvis den bliver gennemført i sin oprindelige form, så betyder det, at isp’erne – teleudbydere – vil kunne retsforfølges for kundernes handlinger. Jesper Bay vil ikke ud med om IFPI i Danmark støtter ACTA eller ej.
”Jeg tror ikke, vi har en officiel holdning til ACTA endnu. Men vi mener problemerne bør løses lokalt. Vi er ikke interesserede i store internationale traktater. Vi er ikke i branchen for at føre sager og kriminalisere vores kunder,” siger Jesper Bay.
Uanset om IFPI støtter ACTA, som deres amerikanske pendant RIAA står bag, eller ej, så tror Peter Sunde ikke, at ACTA bliver gennemført.
”ACTA bliver nok stoppet. Denne gang lykkedes det ikke rettighedslobbyens at få deres lille projekt gennemført helt så ubemærket, som de er vant til. Når forhandlingerne bliver tvunget frem i lyset, så er der ingen, der kan stemme ja for traktaten, så jeg er ikke så bekymret for ACTA som tidligere,” slutter Peter Sunde.
