Forbrugerrådet: Facebook krænker dansk persondatalov

Facebook har på kort tid oplevet en eksplosion i antallet af danske brugere, der allerede har rundet 700.000. Men Forbrugerrådet er kritisk overfor de aftalebetingelser, som brugerne skal acceptere for at oprette en profil på tjenesten.

Der er tale om et langt dokument med kringlede og uforståelige brugerbetingelser, som selv jurister knap kan forstå, mener Forbrugerrådet, der har forsøgt at få Datatilsynet til at gå ind i sagen.

Forbrugerrådet mener, at flere af netværkets betingelser er i direkte konflikt med blandt andet den danske persondatalov, når de indhenter og videresælger personlige oplysninger.

Datatilsynet afviste tidligere i år at tage stilling til Facebooks databehandling. Det fik Forbrugerrådet til at tage sagen videre til EU Kommissionen, men her lyder svaret, at tilsyn med udenlandske internettjenester skal føres af de nationale myndigeheder. Derfor forsøger Forbrugerrådet nu igen at få Datatilsynet til at kigge nærmere på Facebook.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at der er forbrugere, der skal brænde fingrene, før Datatilsynet griber ind. Det er jo netop det, vi ønsker at forhindre,« siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

Hun henviser til persondatalovens anvendelsesområde om behandling i tredjelande og til en udtalelse fra den såkaldte »Artikel 29-gruppe« - en uafhængig rådgivningsinstans vedrørende databeskyttelse under EU. I april dette år konkluderede de, at den amerikanske søgemaskine Google er underlagt brugernes nationale regler - herunder den danske persondatalov - og at det er de enkelte medlemsstater, som skal sikre, at reglerne bliver håndhævet.

I samme udtalelse konkluderer »Artikel 29-gruppen« også, at brugerne samtykke skal hentes forud for enhver form for krydskombination af brugerdata og brugerdataforædling.

»Det taler jo tydeligt mod det altomfattende overordnede samtykke, Facebook kræver, når man tilmelder sig som bruger. Vi mener, at Facebook skal indhente et klart samtykke, hver gang de videresælger identificerbare personoplysninger - det er ikke nok, at de bare beder en om en generel accept, når man opretter en profil,« siger Anette Høyrup.

Hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) er man også skeptisk overfor den dataindsamling, der sker gennem Facebook.

»Den tjeneste Facebook leverer, har jo en åbenlys interesse for brugerne. Det er derfor afgørende, at de skaber langt mere gennemsigtighed med hensyn til, hvordan vores data bliver opbevaret og brugt i andre kommercielle sammenhænge. Som det er nu, er det alt for uigennemskueligt for den enkelte bruger, og dermed kan der være problemer i forhold til retten til privatlivs-beskyttelse,« siger IMR's vicedirektør, Birgitte Kofod Olsen.

Datatilsynet har opsummeret sin holdning til persondataloven og sociale netværk på denne side.