Journalisterne Bo Elkjær og Kenan Seeberg har skrevet et utal af artikler om aflytningssystemet Echelon til Ekstra Bladet. Nu har de to journalister gjort en stor del af dem tilgængelige på Nettet og flere vil følge.
I første omgang har Elkjær og Seeberg koncentreret sig om artikler fra september og november i år, hvor Folketinget tog Echelon-sagen op. Artiklerne er oversat til engelsk, men ifølge den norske netavis Digi.no vil Elkjær og Seeberg snart gøre samtlige artikler tilgængeligt på dansk.
Echelon-artiklerne er ikke publiceret på Ekstra Bladets web, men kan i stedet findes på journalisternes eget site, Cryptome.org.
Artiklerne i Ekstra Bladet bidrog i en vis grad til, at Ecehlon-sagen blev taget op i Folketinget i oktober. Referaterne fra disse folketingsmøder er tilgængelige via Folketingets website.
(Kilde: Digi.no)