Sæsonen for regnskaber for andet kvartal er så småt gået i gang. En af dem, der er tidligt på færde er verdens andenstørste printerproducent Lexmark. Firmaet kom ud af andet kvartal med en omsætning på 1,28 mia. dollars og et resultat på 132 mio. dollars.
Omsætningen steg 2,8 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Men analytikerne havde forventet en omsætning på 1,33 mia. dollars, så Lexmark-aktien faldt på den amerikanske børs.