Der er snart ikke det som man har ikke kan se over Internettet. Det seneste skud på stammen er et hollandsk initiativ til at vise begravelser over Internettet. Uitvaart.nl vil sammen med et krematorium i Utrecht tilbyde transmissioner af begravelser via Internettet, og de har allerede fået flere henvendelser fra interesserede kunder. Begravelserne vil dog kun blive vist for specielt inviterede, og altså ikke for alle Internetbrugere. Ideen til Internet-begravelser er opstået, fordi der i Holland er en lov om at begravelsen skal finde sted senest fem dage efter døden er indtrådt. Det kan være svært at nå at samle alle pårørende med så kort varsel. For dem der så ikke kan være personligt til stede er Internet-begravelsen så en mulighed.