Hvis du ikke bryder dig om lugten i kontorlokalet, så har en gadgetproducent opfundet en usb-duftspreder.
Med aroma-duftsprederen kan du med et slag forandre indeklimaet - eller rettere lugtforholdene i kontorlokalet. Usb-dimsen ligner andre usb-enheder. Den har ikke indbygget hukommelse men kan fås med forskellige varierende dufte. Du kan vælge mellem lavendel, rosendufte og jasmin, men producenten arbejder ifølge Engadget på at lancere flere dufte.
Producenten nævner ikke et ord om prisen, eller hvor man kan købe usb-dimsen. Men ifølge Engadget.com leder idémændende bag duftsprederen efter en distributør. Så mon ikke, at det snart bliver muligt at få luftet ud i kontorlokalerne.