I juli var der 13 konkurser i firmaer inden for it-området. I juli sidste år var der 18 konkurser, så der er tale om et fald på næsten 28 procent, viser en opgørelse fra KOB.
Set over et helt år er tendensen dog stadig negativ. I perioden august 2003 til juli 2004 var der 212 it-konkurser. Året forud var der blot 198 konkurser. Målt på denne måde er der altså en stigning på 7 procent.
Mængden af konkurser for alle brancher var faldende i juli. For hele landet faldt antallet af konkurser med 19 procent sammenlignet med samme sommermåned i fjor.