En af valgkampens få deciderede it-begivenheder løb af stablen i går aftes, da der blev der afholdt it-politisk valgmøde på IT-universitetet i København. Punkterne på dagsordenen var ophavsret, softwarepatenter og terrorpakken.
10 politikere fra alle sider af det politiske spektrum var samlet i et auditorium på IT-universitetet i de sene eftermiddagstimer. Panelets sammensætning bar præg af, at it ikke er det store fokusområde i valgkampen. Således havde kun ganske få partier udkommanderet deres tunge it-politiske ordførere, mens de fleste partier var repræsenteret af det lette infanteri.
Foran en halvtom sal kunne de fremmødte politikere lancere deres visioner. Et særligt it-element var en storskærm på væggen bag politikerne, hvor publikum følge med i politikernes forbrug af taletid. De Konservatives Christian Rovsing var en klar topscorer, og han fik nærmest grafikken til at eksplodere, da han præsenterede sit indledende oplæg - Kristendemokraternes Nikolaj Feldbech Rasmussen og Enhedslistens Thomas Stein fik den derimod næsten ikke til at bevæge sig.
Softwarepatenterne dominerede
Mange af de fremmødte politikere viste størst interesse for spørgsmålet om softwarepatenter og deres betydning for den digitale forvaltning.
SF's Anne Grete Holmsgaard benyttede lejligheden til at sætte spørgsmålet ind i en EU-politisk sammenhæng.
Sagen er den, at Regeringen fik et mandat i november 2002 og dengang indgik et kompromis med en række andre EU-lande om at bevare tilslutningen til patenteret software. DF, R, SF og Ø arbejder i øjeblikket for at ændre regeringens mandat.
Nu har Socialdemokraterne imidlertid meldt ud, at de er kommet i tvivl og derfor vil have alle diskussioner og beslutninger i EU om softwarepatenter udskudt til efter den danske valgkamp. Hvis Regeringen får et nyt mandat og Danmark ændrer sin EU-politik på området, betyder det sandsynligvis, at grundlaget for det nuværende EU-kompromis falder bort. Også Holland er begyndt at vakle i dette spørgsmål.
Foruden spørgsmålet om softwarepatenter blev der sat fokus på de digitale forbrugerrettigheder. CD's Christian Hesselberg fremhævede for eksempel det positive ved, at man som borger allerede nu kan se, hvem der abonnerer på ens adresseoplysninger.
Ventres Ulrik Kragh udtrykte bekymring for perspektiverne i at indsamle information af sikkerhedsårsager og understregede, at det kræver en stillingtagen til, hvor lang tid man skal opbevare sådan information.