Janus Friis truer eBay til at sælge Skype

Skype-stifterne Janus Friis og Niklas Zennström holder en skarpladt pistol mod panden på eBay med beskeden: "sælg eller dø".

Skype-stifterne Janus Friis og Niklas Zennström har smidt fløjlshandskerne langt væk i kampen for at købe Skype tilbage fra eBay. Friis og Zennström er nemlig tæt på at gøre Skype fuldstændig værdiløst for alle andre end dem selv.

Da Janus Friis og Niklas Zennström i 2005 solgte Skype til eBay, beholdt de selv grundteknologien Global Index, som er motoren i Skype. Ebay lejer teknologien fra Friis og Zennström. Men nu har Friis og Zennström annulleret licensaftalen, fordi de mener eBay har misligholdt betingelserne i aftalen. Dermed er Skype ubrugeligt.

Ebay har vundet tid ved at bringe sagen for de engelske domstole. eBay afviser, at have brudt betingelserne. Samtidig henviser de til, at Skype uden Global Index teknologien er lige så værdiløst som en telefon uden forbindelse.

"Selv om vi er overbevist om at have ret, så er der som i alle sager usikkerhed om udfaldet, hvis der ikke bliver indgået forlig. Hvis resultatet skulle gå Skype imod, så er det ikke længere muligt at drive Skype som hidtil," skriver eBay i sagsakten.

De færreste medier har endnu forstået, hvad den annullerede kontrakt betyder for handlen. Men på sin blog skriver Morten Lund om Janus Friis og Niklas Zennström:

"Det er vildt at tænkte på, hvor meget magt Nik og Jay har med den annullerede kontrakt i hånden."

Morten Lund grundlagde sin forhenværende formue på at investere i Skype.

Annulleringen af licensaftalen kommer samtidig med, at Janus Friis og Niklas Zennström ifølge avisen New York Times er ved at skaffe kapital til at købe Skype tilbage fra eBay.

Med et potentielt værdiløst Skype hængende over hovedet, er eBay nok mere tilbøjelig til at sælge billigt.

I forvejen er eBay trætte af Skype. Auktionsfirmaet købte i 2005 Skype for et grundbeløb på 2,6 milliarder dollar. Men handlen kan have indbragt Friis og Zennström helt op mod 27 milliarder kroner. På det tidspunkt var der 54 millioner registrerede brugere. Analysefirmaet Gartner kaldte senere købet for det dummeste i it-historien.

Selv om der er 400 millioner brugere nu, så har eBay næsten halveret Skypes værdi i regnskabet. eBay har flere gange sagt, at implementeringen af Skype sammen med auktionsannoncerne ikke er gået efter planen.

Skype giver overskud, men det skal give overskud i mange år før eBay kan gøre sig håb om at tjene investeringen hjem igen. Samtidig truer Google i horisonten med Google Voice, der er en teknologi, hvor alle ens telefonnumre bliver samlet i ét telefonnummer.

Derfor er der mange gode grunde til at sælge Skype, og truslen om, at Skype kan blive totalt værdiløst for eBay presser prisen yderligere ned. Det kan også blive svært at finde andre købere end Janus Friis og Niklas Zennström, da køberne ikke kan være sikre på at få en licensaftale om P2P teknologien Global Index.

Friis og Zennström vil ifølge New York Times skyde omkring 1,7 milliard dollars af egne og venture penge ind i handlen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Janus Friis eller Niklas Zennström.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere