Åbne standarder udsat på ubestemt tid

Der kommer til at gå flere år, før de åbne standarder bliver integreret i kommunerne. Kommunalreformen ville ellers have været det perfekte springbræt, påpeger kritikerne i denne uges udgave af ComON.

De færreste kommuner indfører åbne standarder i forbindelse med kommunalreformen. Mange offentlige hjemmesider fungerer ikke godt nok, eller med store fejl, og mange af it-systemerne kan ikke kommunikere sammen på grund af forskellige software-formater.

Til trods for, at der diskuteres med store bogstaver om, hvordan standardisering og åbne standarder kan fjerne problemerne, kommer der til at gå år, før det bliver en realitet.

»Kommunalreformen skal lige have fat, før de åbne standarder kommer. Der vil i alt fald gå et par år fra 1. januar 2007, før de bliver implementeret,« siger konsulent Michael Hald fra Kommunernes Landsforening.

Seneste opgørelse fra Videnskabsministeriet viser ellers, at kun 22 procent af de offentlige hjemmesider opfylder de krav til åbne standarder, som gør det muligt at arbejde, uanset hvilket programfabrikat man anvender. Derudover er kommunikation mellem og til kommunerne ofte besværlig for både borgere og ansatte, på grund af forskellige software-formater, som kan gøre det umuligt at åbne bestemte tekstdokumenter og regneark.

»Kommunerne burde se fremad. Man kunne godt være nytænkende nu. Åbne standarder er en forudsætning for en fleksibel it-arkitektur, og giver kontrol over egne systemer,« mener Morten Kjærsgaard fra Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark, OSL.

Formand for Dansk IT, Per Buchwaldt, mener også at arbejdet burde være i gang for længst.
»Det hjælper ikke at sige: "Vi venter til vi har det bedre, med at lave standardisering",« mener han og fortsætter: »Jeg tror ikke på, at der kan være så meget arbejde i det her. Man bør bygge nye standarder og skabe løsninger, så kommunerne og det offentlige kan kommunikere sammen.«

Modsat de åbne standarder, er man ofte tvunget til at bruge lukkede standarder som Word-dokumenter og Internet Explorer for at kommunikere med og i de kommunale systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere