Macromedia Flash forlader browseren

Til sommer lancerer Macromedia en ny platform til Flash-applikationer, som kører direkte på desktop'en uden internet-forbindelse.

Flash har længe været et af de mest populære formater til animationer, små spil og interaktive annoncer på nettet. Nu forsøger Macromedia at relancere teknologien som en mobil informationsplatform til virksomheder.

Kernen i den nye strategi er produktet Macromedia Central, som giver mulighed for at afvikle Flash-applikationer udenfor browseren. Endnu vigtigere er, at programmerne kan køre uden konstant internet-forbindelse og synkronisere data, når man er koblet op.

Macromedia tænker på mobile medarbejdere i virksomheder, som arbejder med portable enheder - PDA'er, notebooks, smartphones - som kun lejlighedsvis er forbundet med nettet gennem LAN, WLAN eller modemforbindelser.

Det kan f.eks. være en kalenderapplikation, som automatisk synkroniserer alle aftaler, eller et bestillingssystem, som samler ordrer og overfører alle data til virksomhedens centrale system, når medarbejderen kommer tilbage til kontoret.

De færdige Flash-programmer kan hentes og installeres på den lokale maskine, hvorefter de afvikles offline på hele skrivebordet. Forskellige afregnings- og transaktions-mekanismer er integreret i platformen og skal gøre det lettere at udleje eller sælge Flash-applikationer.

Selve Macromedia Central platform kan hentes gratis til sommer. Udviklere kan allerede nu hente informationer og bestille en betaversion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere