Online film-udlejer fortsætter børskurs

Den svenske online film-udlejer Live Networks International fortsætter kursen mod Københavns Fondsbørs.

Det svenske selskab Live Networks International fortsætter sin kurs mod Københavns Fondsbørs. Dermed ser det ud til, at den danske børs endelig får endnu et selskab med it-islæt. Det har ellers gået i stik modsat retning siden Danware, som det seneste it-selskab, blev noteret i juni 2001.

Siden da har både Navision, 2M Invest, i-data og eHuset forladt Københavns Fondsbørs.

Live Networks udlejer film via internettet, og har planer om at bruge den danske børs til at rejse kapital til en stor international satsning, som blandt andet skal ramme Blockbuster i mellemgulvet.

Dansk selskab køber Live Networks
Rent formelt er det det danske børsnoterede selskab Nordisk Industripartner, der køber det svenske selskab. Efterfølgende er det planen at rejse den nye kapital.

De to selskaber har for nyligt kigget hinandens økonomiske tal efter i sømmene og meddelte tirsdag, at man er villige til at fortsætte sammenlægningen. Nordisk Industripartner har dog betinget sig yderligere oplysninger om det svenske selskabs filmrettigheder, hvilket vil blive givet i indeværende uge.

Live Networks omsatte i de første tre kvartaler af 2004 for 28,8 millioner kroner. Heraf blev det til et driftsoverskud på hele 79 procent - svarende til 22,7 millioner kroner.

I november afholder Nordisk Industripartner ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med sammenlægningen med Live Networks, og her ændrer selskabet navn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere