Netdoktoren rask igen

Netdoktoren har skåret de syge lemmer fra og lanceres nu i forbedret udgave, hvor der sættes ind på de områder, der giver afkast.

Det, der passer til det danske marked, passer ikke nødvendigvis til det britiske marked. Det har Netdoktor Gruppen erkendt. Selskabet har derfor tilpasset deres produkter til de forskellige lande og reorganiseret virksomheden, så der fremover bliver fokuseret på de forskellige segmenter i de enkelte lande.

Bestyrelsesformand Lars Thuesen forklarer, at man i Danmark har haft stor succes med netdoktor.dk og babyklubben.dk, hvorimod de støttesystemer, der er udviklet til at hjælpe medicinalindustrien med at sælge deres produkter, ikke er slået igennem.

I England er billedet spejlvendt. Her satses der fremover på støttesystemerne, mens der bliver skruet ned for blusset, når det gælder portalvirksomhederne.

»For at det ikke skal være løgn, så er det et helt tredje billede, der viser sig i Tyskland. Her er det sygekasserne, der køber vores produkter,« forklarer Lars Thuesen til ComON.

De mange forskellige hensyn, der skal tages, gør, at en ensrettet it-strategi ikke er rentabel. Derfor er Netdoktor Gruppens datterselskaber i England og Tyskland for 80 procents vedkommende nu frasolgt til den lokale ledelse, som driver en tilpasset Netdoktor virksomhed under en franchise aftale med Netdoktor Holding. Både i Tyskland og England meldes om solid fremgang i indeværende år. Netdoktor findes desuden i Østrig, Sverige og Spanien baseret på ren franchise.

Reorganiseringen betyder, at det hidtidige danske Netdoktor selskab, Netdoktor A/S, er under afvikling. Fremover er det Netdoktor Media, der skal drive portalerne i Danmark. Netdoktor Holding ejer fortsat brandet og IP-rettighederne.

Netdoktor.dk besøges hver måned af mere end 350.000 danskere, der søger information om sundhed. Netdoktor Babyklub har 120.000 medlemmer, der søger viden og fællesskab omkring graviditet, fødsel og småbørn, mens Netdoktors rygestopservice; KVIT.DK, som blev lanceret for et år siden, har 250.000 sidevisninger og 8000 unikke brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere