cBrain har tirsdag indgået aftale med Skatteministeriet. Det danske softwarefirma skal levere en it-løsning, som »skal optimere processerne i forbindelse med planlægning, afholdelse og opfølgning på ministeriets direktions- og koncernmøder.«
Løsningen skal styre alle relevante dokumenter ligefra dagsorden, indkaldelse, mødebilag og referater samt arkivering og kommunikation til organisationen. Løsningen baseres på XML- og SOA-komponenter fra cBrains komponentbibliotek.
»Aftalen er vigtig for cBrain, fordi aftalen med Skatteministeriet styrker selskabets position som leverandør af procesbaserede IT-løsninger til den offentlige sektor,« skriver cBrain i en pressemeddelelse.