Hjemmearbejde fjerner stress

Hjemmearbejde kan bidrage til at fjerne stress i hverdagen hos de travle børnefamilier, viser ny undersøgelse.

Lange timer foran computeren på hjemmearbejdspladsen behøver ikke nødvendigvis være et problem for familielivet. Tværtimod kan hjemmearbejde være en fordel for de travle børnefamilier. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet.

»Generelt ser børnefamilierne det som noget positivt, at man har den mulighed for fleksibilitet ved at arbejde hjemme. Man kan passe tingene ind og flytte lidt rundt på sine arbejdstider, så hverdagen bliver lettest muligt,« siger seniorforsker Mette Deding til Børsen.

Men hun advarer mod, at hjemmearbejdet ikke må blive et pres, som arbejdsgiveren pålægger den enkelte medarbejder. Der er stor forskel på, om man bliver hjemme for at arbejde en dag om ugen, eller om man tager arbejdet med hjem for at ordne det efter fyraften.

Socialforskningsinstituttet har undersøgt 2.000 børnefamiliers hverdag, og i omkring halvdelen af familierne bliver der brugt mere end otte timer om ugen på hjemmearbejde.

Rapporten viser, at grænserne mellem arbejdsliv og fritid bliver stadig mere flydende. Blandt de adspurgte havde 37 procent af kvinderne og 48 pct. af mændene mulighed for at arbejde hjemme.

Cirka tre ud af fire er meget tilfredse med balancen mellem deres familie- og arbejdsliv, mens næsten hver anden kvinde og lidt færre af mændene synes, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen. Hver femte kvinde og mand oplever, at hverdagen føles stressende samtidig med, at de ikke er tilfredse med balancen mellem familie- og arbejdsliv.

Både mænd og kvinder oplever fleksible arbejdstider, og det at kunne arbejde hjemme som positivt. Arbejde på skæve tidspunkter har kun mindre betydning. Mænd, der har mulighed for at arbejde hjemme, har dog større sandsynlighed for at finde hverdagen stressende. Ligeledes påvirker det mænds tilfredshed negativt, hvis deres arbejdsgiver med kort varsel kan flytte deres arbejdstid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere