Når verdens største it-messe, Cebit i Hannover, starter torsdag benytter computerproducenten Fujitsu-Siemens lejligheden til at præsentere deres nye version af grønne pc'er. I den nye Scenic C620 pc har den tysk-japanske computerproducent reduceret blyindholdet på computerens motherboard fra 12 til 1 gram.
Og firmaet forventer at alle professionelle pc'er vil være blyfrie ved udgangen af 2005, mens forbruger-pc'erne forventes at følge efter i foråret 2006.
I dag er 30 procent af alle solgte professionelle Fujitsu-Siemens pc'er såkaldt grønne pc'er, mens tallet for Danmark er 40 procent.