Kritik af lukket netfirma

Kunder hos netfirmaet Xave.dk mødes med en tom hjemmeside, selvom firmaet bag stadigt er aktivt.

Ejere af fladskærms-tv, og dvd-recordere købt gennem netbutikken Xave.dk har svært ved at få service på varerne. Xaves hjemmeside er nemlig lukket, og der er ingen oplysninger om, hvor man skal henvende sig, hvis det købte udstyr skal repareres, skriver Nyhedsavisen i dag.

Avisen har talt med flere kunder, som er frustrerede over, at de ikke kan komme i kontakt med firmaet bag Xave.dk. Hjemmesiden lukkede tilbage i maj men alligevel er firmaet Xave Aps i Århus stadigt aktivt, oplyses det hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

»Ifølge e-handelslovgivningen er man forpligtiget til at give en række oplysninger til sine kunder, som gør det muligt at komme i kontakt med firmaet. Hvis siden er blank og firmaet stadigt er aktivt, er det i strid med lovgivningen omkring e-handel,« siger advokat Jesper Langmark fra firmaet Bender, von Haller og Dragsted, der har specialiseret sig i lovgivningen omkring e-handel, til Nyhedsavisen.

Firmaet Xave ApS ejes af Bank & Berg. Til Nyhedsavisens spørgsmål om, hvor man skal henvende sig med defekte varer, svarer direktør Carsten Bang, at alle kunder har været i kontakt via email.

Carsten Bang har tidligere haft tætte relationer til dette nyhedssted, idet han virkede som koncerndirektør for ComONs tidligere ejer, Ncom Publications, ind til dette selskab blev solgt i maj i år.






Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere