Dansk spilfirma i sydamerikansk eventyr

Dansk softwarefirma skal hjælpe skolebørn i Chile med at lære engelsk. Spilbaseret læring er fremtiden for det sydamerikanske land.

Det danske firma Mingoville har kastet sig ud i et sydamerikansk eventyr. Mingoville har indgået en 3-årig aftale med Chile om at give den chilenske befolkning fri adgang til firmaets online-engelskundervisning, der er baseret på spil og interaktive øvelser til børn.

Programmet skal bruges i skolerne som det primære undervisningsmateriale til engelsk allerede fra 1. klasse. I dag bliver eleverne først undervist i engelsk fra 5. klasse, fordi der mangler lærere med de nødvendige sprogkundskaber.

Det er kun 6 pct. af de voksne chilenere, der taler engelsk. Det skal ændres med en landsdækkende kampagne, ”Chile habla inglés” (Chile taler engelsk), hvor Mingoville er et af elementerne.

»Chile er et fantastisk eksempel på, at et land ved at samarbejde tæt på tværs af erhvervsliv og offentlige organisationer i den grad formår at sætte dets uddannelsesniveau på dagsordnen og gøre noget ved det,« siger Stephan Stephensen fra Mingoville.

De chilenske myndigheder har indtil videre kun købt adgang til den interaktive del af Mingoville, men der forhandles om prisen på adgang til den tilhørende virtuelle verden.

Landets undervisningsministerium har sponseret kampagnen sammen med bredbånds- og tv-selskabet VTR og den private organisation Fundación País Digital.

Ifølge Mingoville er der i løbet af de to uger siden kampagnen blev officielt skudt i gang kommet omkring 100.000 tilmeldinger til online-systemet, og der satses på at få en stor del af landets to millioner børn og unge til at tilmelde sig.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere