Kolde kontanter til it-behandling hjemme i stuen

Sundhedsminister Bertel Harder (V) giver fra årsskiftet en økonomisk gulerod til hospitaler med telemedicin.

Fra nytår belønner staten de danske sygehuse med en pengesum, når en patient lader sig undersøge over en computer hjemme i stuen.

"Telemedicin er ved at bevæge sig fra et område, hvor alle tidligere fandt på nye projekter, til nu at blive taget seriøst som almindelig drift-opgave," forklarer Christian Graversen, konsulent ved DI ITEK.

Pengene tildeles som DRG-takster, der et gennemsnit af, hvad en type behandlinger koster at udføre. For hver gang en patient eksempelvis tjekker sine egne lunger derhjemmefra, får sygehuset derfor fremover en pose penge fra staten.

Som konsulent for de mellem 50 og 100 danske it-virksomheder, som udvikler løsninger til sygehusene, følger Christian Graversen området nøje. De danske virksomheder, der tæller alt fra små iværksættere til giganter som CSC, IBM og til dels KMD, får nu et reelt marked at holde øje med, vurderer han.

"Det er første gang, at man fra centralt hold siger, at det kan betale sig at bruge telemedicin på hospitalerne," siger Christian Graversen.

 

Ildsjæle måtte skubbe på

Tidligere havde ledelsen på sygehusene få konkrete tal at forholde sig til, og det var derfor som ofte ildsjæle og visionære nørder, der skulle presse på for at indføre nye løsninger, hvor patienter slipper for at rende ind og ud af hospitalet. Fra årsskiftet får sygehusene nu fra staten et beløb for hver konsulation, der gennemføres ved hjælp af telemedicin. Beløbet er 50 procent i forhold til en ambulant konsultation, hvor patienten skal møde op på sygehuset. Prisen er lavere, fordi patienten, der sidder derhjemme med deres digitale udstyr, tager mindre tid fra sygeplejersker - og eksempelvis ikke lænser venteværelset for citronmåner.

I første ombæring gælder DRG-taksterne for områder, hvor teknologien er mest fremme. De dækker fra årsskiftet lungepatienter med lidelsen KOL - her har patienter eksempelvis fået en KOL-kuffert til lungetjek, så dækker taksterne patienter med en pacemaker og derudover behandlinger med blodfortyndende medicin. Det gælder også for e-mail-konsultationer med sygehuslæger.

Det reelle marked, som skabes med taksterne, vil gavne telemedicins-virksomheder, siger Christian Graversen. De vil få lettere ved at udvikle løsninger, som også kan eksporteres til verdens voksende sundhedssektor.

"Vi er stadig med i Danmark, men i England og Canada er de ved at rykke, fordi deres løsninger kommer ud i større test," siger Christian Graversen.

 

Takster breder sig til ny telemedicin

Han vurderer, at den danske branche for telemedicin i dag omsætter for under 50 millioner kroner om året. Underskoven af it-virksomheder, der udvikler telemedicin, kan de næste år se frem til endnu flere områder, hvor staten puster liv i telemedicinen.

"I løbet af de næste par år forventer vi at indføre flere takster for telemedicin og andre behandlinger, der foregår i patientens eget hjem,” siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).

Fem procent af statens bloktilskud til regionerne gives gennem en aktivitetspulje, der er styres af DRG-taksterne. De enkelte regioner kan også vælge at lave takster til deres enkelte sygehuse for de enkelte patientaktiviteter. De styres ofte af statens DRG-takster, så derfor kan statens nye takster for telemedicin også få betydning for regionernes egen belønning til it-ivrige sygehuse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere