Den norske søgemaskine-gigant Fast Search and Transfer kan snart ende i Microsofts portefølje.
It-giganten har nemlig tilbudt at købe virksomheden for 1,2 milliarder dollar - svarende til 6,1 milliarder danske kroner.
Microsoft er at dømme efter deres bud - ivrige efter at erobre den norske portal. Hvis Fast handler hurtigt, kan aktionærerne regne med at få en gevinst på 42 procent oveni aktiekursen fra 4. januar.
Og noget tyder på at købet bliver en realitet. Samtlige medlemmer af Fast' bestyrelse anbefaler nemlig enstemmigt aktionærerne at stemme ja til købstilbuddet, heriblandt selskabets største aktionærer - den norske Orkla-koncern og investeringsfonden Hermes Focus Asset Management Europe.