Uskyldig webmaster stemplet som pædofil

En helt uskyldig webmaster er de seneste dage blevet stemplet som pædofil af politiet, mens hans side er blevet lukket ned med begrundelsen "børneporno" skrevet på siden. Politiet beklager nu fejlen.

Det fælles danske børnepornofilter har de seneste dage stemplet en uskyldig webmaster som pædofil. Politiet undskylder i dag for "fejlen".

»Man kan slet ikke beskrive, hvor ubehageligt det er at blive stemplet som pædofil,« siger programmør og webmaster på Bizar.dk, Jakob Søndergaard, til ComON.

Det meget omdiskuterede danske børnepornofilter gjorde, at mange udbydere af internet i denne uge lukkede for adgangen til Jakob Søndergaards side Bizar.dk. Siden var i stedet erstattet af en advarsel om, at Bizar.dk var blevet lukket på grund af børneporno.

»Det er en klar fejl fra vores side. Normalt er der ingen danske hjemmesider, der bliver lukket ned, fordi dem ville politiet selv undersøge og besøge bagmændene. Bizar.dk har linket til nogle udenlandske sider, hvor der lå noget ulovligt stof. De ulovlige sider skulle være lukket og ikke Bizar.dk,« siger kriminalkommisær Ronald Pedersen fra Rigspolitiets IT-Efterforskningssektion til ComON.

Det er ifølge Ronald Pedersen ikke ulovligt at linke til sider, hvor der er ulovligt materiale. Man kan nemlig ikke bevise, at den pågældende webmaster kender alt indholdet på en side.

Webmaster Jacob Søndergaard kontaktede straks politiet, da han så, at Bizar.dk var blevet lukket. Han tilbød at vise alle data til politiet og internetudbyderne. Torsdag ringede kriminalkommisær Ronald Pedersen personligt og undskyldte for "misforståelsen".

»Jeg er lettet over, at det hele er hurtigt overstået. Jeg er opdraget til, at en undskyldning er en undskyldning. Men det vigtigste er dog, at det ikke sker igen for nogle andre uskyldige,« siger Jacob Søndergaard.

Folk, der laver pornografiske sider, er tit anonyme. Jacob Søndergaard har dog valgt ikke at skjule sig. Hans navn og nummer står i telefonbogen, og samme oplysninnger kan man finde med et enkelt opslag på DK-Hostmaster.

»Jeg har valgt at være helt ærlig og åben, så alle kan kontakte mig. Derfor forstår jeg ikke, at politiet ikke lige kontaktede mig, inden de gennemførte hele lukningen. Det kunne have sparet mig for alt det her,« siger Jacob Søndergaard.

Ifølge Rigspolitiet er dette den første fejl-lukning, der er sket i forbindelse med børnepornofilteret. Bizar.dk er nu oppe igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere