Første detaljer om Microsoft-indbrud

For første gang har softwarefirmaet løftet sløret for, hvordan en hacker sidste efterår kunne trænge ind i firmaets netværk.

Hvordan kunne en hacker bryde ind hos verdens største softwarevirksomhed? Dét spørgsmål besvarede Microsofts "vice-president" Bob Herbold under et foredrag på University of Washington sidste fredag. Microsoft har indtil nu været meget lukket med detaljer omkring angrebet, og det er første gang, at offentligheden får et indblik i, hvad der virkelig skete i Redmond i oktober sidste år.


Herbold fortalte at hackeren kom ind i netværket, fordi en Microsoft-ansat havde glemt at ændre default-kodeordet på en server. Frem til Windows 2000 blev Microsofts server-software leveret med et blankt default-kodeord, og intet var derfor lettere for hackeren end at lede efter en server, hvor administratoren havde glemt at ændre kodeordet under installation.


Hackerens første skridt var at bryde ind på en hjemme-pc hos en Microsoft-ansat. Herbold ville ikke bekræfte spekulationer om, at hackeren kom ind ved at plante en trojansk hest på pc'en. Fra denne hjemme-pc, som var forbundet med Microsofts hovednetværk, startede hackeren så en søgning efter en server med blankt password - med held.


Over en periode på flere måneder fik hackeren stadig større adgang til netværket. Hackeren søgte efter kodeord, der var nemme at gætte, og udnyttede flere sikkerhedshuller i Microsoft-software, som firmaet af uforståelige grunde ikke havde lukket med egne patches. Herbold understregede at der var tale om en menneskelig, og ikke teknisk, fejl.


Først efter tre måneder, hvor hackeren også havde adgang til koden for kommende versioner af Windows- og Office, blev Microsoft opmærksom på indbrudet og alarmerede det amerikanske forbundspoliti, FBI, som stadig efterforsker sagen.


(Kilde: Futurezone)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere