S: 100 procents bredbåndsdækning nu

I dag er 98 procent af Danmark dækket af bredbånd, men det er ifølge Socialdemokratiet ikke nok. Vi skal op på 100 procent, mener partiet, der har bedt Helge Sander tage affære og inddrage TDC.

Vi kan lige så godt tage skridtet fuldt ud og få bredbåndsdækning i hele Danmark. Det er budskabet fra Socialdemokratiets teleordfører Magnus Heunicke, der har bedt videnskabsminister Helge Sander tage affære og indbyde TDC til drøftelser af hvordan opgaven kan løftes.

I dag har 98 procent af de danske husstande adgang til bredbånd, men hvis vi skal realisere visionen om Danmark som et af verdens førende vidensamfund, er det vigtigt at alle får muligheden for bredbånd og at vi kommer helt i top med 100 procents dækning, anfører den socialdemokratiske teleordfører i et brev til ministeren.

»Jeg mener, at det er helt afgørende, at hele Danmark hurtigst muligt bliver dækket af bredbånd, for at vi kan leve op til vores flotte ry som en af verdens førende IT-nationer,« skriver Magnus Heunicke og fortsætter: »For mig er opskriften til succes (...) at alle danskere får muligheden for at drage nytte af informationsteknologiens mange muligheder.«

For at løfte opgaven foreslår Magnus Heunicke at ministeren indleder en dialog med TDC, med henblik på at få selskabet til at løfte opgaven. Som tak for at løfte opgaven skulle TDC slippe fri for nogle af de samfundsmæssige opgaver som det tidligere telemonopol stadig varetager i dag, ligesom en kompensation også kunne komme på tale, mener ordføreren.

Magnus Heunicke vil tage sagen op med Helge Sander og teleordførerne fra de øvrige partier på deres kommende møde i teleforligskredsen den 20. september. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere