Opera indklagede så sent som i sidste måned Microsoft for EU Komissionen med en beskyldning om konkurrenceforvridende virksomhed i form af nemlig inkluderingen af Internet Explorer i alle udgaver af Windows.
Nu har Kommissionen med konkurrencekommissær Neelie Kroes i spidsen åbnet en undersøgelses-sag mod Microisoft.
De fleste troede ellers, at Microsofts europæiske monopol-sager var blevet løst september, da den foregående, årelange monopol-sag endegyldigt blev ført til doms.
Den nye sag rummer også anklager mod Microsoft for at tilbageholde tekniske oplysninger om sine produkter således at konkurrenter ikke kan udvikle kompatible produkter. Klagen over det såkaldte interoperatability-spørgsmål stammer februar 2006 og blev indgivet af et konsortium ved navn European Committee for Interoperable Systems, der blandt andet har Nokia, IBM og Real Networks som medlemmer.
Det var dog den friske norske klage, som øjensynligt fik EU Kommisionen til at rykke ud mod Microsoft med hidtil uset hastighed - selvom det forhold, selskabet anklages for, ikke just kan siges at være nyt.
»Microsoft har gennem 12 år kunnet klare sig med et inferiørt produkt i Internet Explorer. Selv med så overlegne produkter som Firefox og Opera har Microsoft kunnet opretholde en meget stor markedsandel på pc-området,« siger Tor Odland, talsmand for Opera.
Hos Microsoft lyder medlingen, at man vil samarbejde fuldt ud med Kommisionens undersøgelse og tilvejebringe enhver information som måtte være nødvendig.