Købte pavens domæne for 14 dage siden

Hvis den nye pave, Benedict d. 16, ønsker sig en hjemmeside i tiltrædelsesgave, er han kommet en postgang for sent til domænet: www.benedictxvi.com, som en amerikaner købte for over fjorten dage siden.

Den nye pave er kommet for sent til domænet www.benedictxvi.com. En amerikaner købte allerede domænet for mere end fjorten dage side. Det skriver nyhedstjenesten Wired.

Rogers Cadenhead er en skribent fra Jacksonville i Florida. Den første april i år, da det så ud til at der snart skulle vælges en ny pave, købte Rogers Cadenhead seks domænenavne, der passede med seks mulige kandidater.

Og Cadenhead har således ramt plet med benedictxvi.com. Men det var ikke ved guddommelig indsigt, at han fik ideen. Det var snarere et oplyst gæt. Ved at tage i betragtning at paven altid tager et navn, der tidligere har været brugt, fik Cadenhead regnet sig frem til seks mulige pavenavne, som han efterfølgende registrerede som dot-com donæner.

Cadenhead har understreget, at det ikke er hans ønske at tjene penge på domænet, gennem domænepirateri.

»Hvis jeg ikke gjorde det, ville der blot være en anden, der gjorde det,« sagde Rogers Cadenhead i et interview.

Rogers Cadenhead er begyndt at modtage vrede e-mails fra katolikker, der blandt andet beskylder ham for at begå en synd ved at købe domænet. Det er skribenten dog ikke enig i.

»Det kommer an på, hvad man bruger det til,« siger Rogers Cadenhead.

Cadenhead er selv katolik, og han har erklæret, at han vil søge vejledning hos sin bedstemor, om hvad han skal stille op med domænet.

»Man kan vel kalde hende en slags pavelig rådgiver,« siger Cadenhead.

Men hvis planen har været at tjene penge på domænepirateri, er der en ting Cadenhead har overset. Som selvstændig stat har vatikanet nemlig sit eget top-level domæne, i stil med .dk. Så mon ikke pavens hjemmeside ender op på domænet benedictxvi.va.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere