Det danske firma WebTime Internet har lukket sit webhotel. Alle
abonnementer er blevet overtaget af Digiweb Danmark, der fremover vil
servicere WebTime's kunder.
WebTime har ifølge en pressemeddelelse valgt at fokusere sine kræfter på at
udarbejde database- og ASP-løsninger og design af Internetsider. Kunder, der
tidligere havde webhotel hos WebTime, vil nu blive hostet af Digiweb
Danmark.
Digiweb Danmark hører til blandt de største webhoteller i Danmark. Digiweb
lover i pressemeddelelsen WebTime's kunder, at de vil komme til at mærke
mange nye og forbedrede fordele. Blandt andet vil de modtage en bedre,
hurtigere og mere stabil support af et team med en bred professionel viden
om Internet.