Dorthe Toft får it-pris

Journalisten og it-bloggeren Dorte Toft fik torsdag aften IT Branchens årlige IT-pris for sine mange år som »kompetent, vågen og vedholdende vagthund« for it-branchen - men også lidt på grund af Stein Bagger.

It-brancheorganisationen uddelte torsdag aften sin årlige pris til bloggeren og journalisten Dorte Toft. Hun får prisen for sin mangeårige indsats som kritisk kommentator og journalist på it-området.

»Som kommentator og vagthund for en vækstbranche er hun i en liga for sig. Dorte er frygtet, når hun bider sig fast i en sag. Dorte kan om nogen få branchens direktører op i det røde felt. Men frygten for hende er parret med respekt. Der lyttes og læses, når Dorte går til tasterne,« hedder det blandt andet i priskomiteens begrundelse for tildelingen.

Prisuddelerne må dog erkende, at Dorte Tofts dækning af forholdende omkring IT Factory har spillet ind i overvejelserne.

»It-branchen vil med valget af Dorte Toft gerne signalere respekt for mange års solidt, kritisk og konstruktivt arbejde. Dorte blev verdensberømt i Danmark for sine afsløringer i Stein Bagger-sagen, men it-prisen får hun for det lange seje træk, uden hvilket en sådan afsløring ikke er mulig,« lyder det videre fra priskomiteen som i sin motivation også peger på Dorte Toft brug af bloggen som effektivt journalistisk værktøj til at skabe videndeling.

Efter modtagelsen af prisen erklærede den stolte og glade prismodtager sin store kærlighed til it-branchen.

»It-branchen er der jeg hører til,« sagde Dorte Toft blandt andet, samtidig med at hun kritiserede it-verdenen for at stille sig tilfreds med at danskerne er de ivrigste brugere af it. I stedet efterlyste hun, at vi herhjemme også bliver de bedste til at skabe nye muligheder for it.

Dorte Toft er den første kvinde - og den første journalist - der modtager IT-prisen, men det er langt fra første gang, at modtageren hentes udenfor it-verdens snævre kreds. Tidligere har så forskellige folk som juraprofessor Mads Bryde Andersen, daværende forskningsminister Frank Jensen og kommunaldirektør Hermann Weidemann fra Næstved modtaget prisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere