Accenture indgår forlig med Københavns Kommune

It-konsulentfirmaet Accenture betaler et to-cifret millionbeløb til Københavns Kommune.

Accenture har valgt at indgå forlig i sagen om København Kommunes lønsystem, som firmaet i en periode stod for.

Der er således kommet en afslutning i sagen mellem Københavns Kommune og Accenture. Efter der har været store problemer med kommunens tidligere lønsystem, som Accenture har stået for.

På et møde i Københavns Borgerreræsentation torsdag aften accepterede politikerne Accentures forslag til forlig, og kilder fortæller til Børsen, at Accenture skal betale et stort tocifret millionbeløb for at undgå en erstatningssag.

Erstaningsbeløbet kunne let være over 100 millioner kroner ifølge Børsen, men administrerende direktør for Accenture Jacob H. Kraglund ønsker ikke at kommentere indholdet af forligsteksten.

»Accenture og Kommunen har aftalt ikke at offentliggøre dele af forliget. Vi lægger vægt på, at vi nu kan lukke bogen med hensyn til denne sag og er tilfredse med forliget. Begge parter kunne være gået videre med sagen, men dette forlig er den rigtige løsning, og vi ser frem til at servicere kommunen i fremtiden,« siger Jacob H. Kraglund.

Kommunen stoppede samarbejdet med Accenture i maj 2005, da lønsystemet, som firmaet leverede til Kommunens 55.000 ansatte aldrig var driftsikkert, som det skulle være ifølge kontrakten, lød det fra Københavns Kommune.

Den opfattelse delte Accenture ikke. Lønsystemet var akkurat så driftsikkert, som det var aftalt i kontrakten.

Med det nye forlig ændrer Københavns Kommune ophævelsen af kontrakten til, at kontrakten er "afsluttet efter gensidig aftale". Et forlig i februar 2005 gjorde det umuligt for kommunen at ophæve kontrakten med Accenture.

KMD har for længst overtaget driften af lønsystemet, men Accenture håber på andre kontrakter med Københavns Kommune. En del af forliget åbner op for, at Accenture kan få andre chancer, når der bliver sendt it-opgaver i udbud.

Accenture står blandt andet for "Vagtplan" og "Kør", som har været sendt i udbud.

Som en del af forliget stiller Accenture en række konsulenttimer til rådighed for fremtidigt arbejde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere