Telestyrelsen har tvunget Tele Danmark til at sætte sine takster ned på de meget omdiskuterede samtrafik-priser. Trafikpriserne sættes ned med mellem 15 og 35 procent - alt efter om der er tale om lokal- eller landstrafik.
Samtrafikken er de priser, de konkurrerende teleselskaber betaler til Tele Danmark for at få leje sig ind på Tele Danmarks net. Telestyrelsen krav falder selv om Tele Danmark i midten af august selv nedsatte priserne med 5-10 procent.
Prisnedsættelserne er den foreløbige kulmination på en diskussion, der har kørt siden forsommeren. De konkurrerende teleselskaber, med blandt andet Telia og Tele2 i front, fik offentliggjort en rapport der viste, at Tele Danmarks priser var langt højere end hos teleselskaberne i andre Europæiske lande. I rapporten blev det krævet, at Tele Danmark nedsatte samtrafikpriserne med hele 41 procent.
Prisnedsættelserne vil træde i kraft fra 1. oktober.
(Kilde: Børsen)