It-bagmand: I får mig ikke ned med nakken

Ejeren af chippen.dk og guncity.dk, Uffe Reiner Pedersen føler sig forfulgt og forstår ikke, hvorfor han bliver hængt ud i medierne. Nu lukker han butikken i en måneds tid, og tager sig en tænkepause oven på anklagerne.

Uffe Reiner Pedersen er ikke en glad mand for tiden. Han føler sig uretfærdigt behandlet, og har svært ved at forstå, hvorfor netop hans firmaer bliver hængt ud i medierne.

Ifølge Uffe Reiner Pedersen er det kun naturligt, at der opstår nogle tvister mellem kunder og ejer, når man driver forretning.

"I vores branche er vi opdraget med, at det altid er kunden, der har ret. Men det mener jeg ikke, at de altid har,« beretter Uffe Reiner Pedersen.

Han henviser blandt andet til, Thomas Falborgs butik SHG.dk, som han mener har flere sager i Forbrugerstyrelsen end chippen.dk og guncity.dk.

»Der er ikke nogen, der får mig ned med nakken. Alle firmaer laver fejl, og hvis vi ikke har leveret en vare, så sender vi den naturligvis ud til enhver tid. Og desuden er det i orden med mig, at Thomas Falborg kalder mig for et broddent kar. Det viser bare, at de har konkurrence,« udtaler han.

Ifølge Uffe Reiner Pedersen er han én af de ældste online indehavere, der været i branchen i ni år. Og fortæller, at han i den tid aldrig har været blandet ind i en bedragerisag, og aldrig bliver det.

»De sager, der bliver nævnt stammer helt tilbage fra 2002. Og så er der nogle sager, hvor jeg har haft leveringsproblemer. Vi importer mange varer fra Kina, og når de går i rest, så går der noget tid inden de er på lager igen. En container fra Kina er nemlig 12 uger undervejs, og så må kunden desværre vente,« udtaler han.

Ifølge Uffe Reiner Pedersen har han forretning med mellem 40.000 til 50.000 faste kunder, der kører godt. Men efter al mediepostyret trænger han til en ferie.

»Jeg har været nødt til at slukke min firmatelefon, og har ikke været på arbejde siden. Og så har jeg modtaget en million hademails. Nu tager jeg på ferie i en måneds tid og må se til alt det her, når jeg vender tilbage. Der er alligevel ikke særlig meget at lave for tiden på grund af al virakken,« fortæller han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere