Microsoft vil beskytte dokumenter

Microsoft er klar med et system, som skal forhindre interne virksomhedsdokumenter i at lande i de forkerte hænder. RMS tilbyder ny styring af Microsoft-dokumenter.

Microsoft lancerer i dag et nyt system, som skal sikre, at interne virksomhedsdokumenter ikke havner i de forkerte hænder. Systemet er kendt som Rights Management Services (RMS), og er blevet betatestet de seneste måneder.

Rights Management Services skal til trods for navneligheden ikke forveksles med Digital Rights Management (DRM).

DRM er en teknik som beskytter kommercielt medieindhold, hvorimod RMS er udviklet til at beskytte virksomheds-information ved at hindre lækage af tekstdokumenter, regneark og lignende.

RMS kræver Windows 2003 Server på serversiden, og Windows XP på klientsiden. Derudover er det en forudsætning, at applikationerne som bruges til at oprette dokumenter, er forberedt til RMS.

Microsofts Marie Maxwell er ikke i tvivl om, at teknologien opfylder et konkret behov, og oplyser, at firmaet med RSM tilbyder en løsning, som kan anvendes på forskellige applikationer, og som tager hensyn til brug af bærbare pc'er.

»Vi har et klart indtryk af, at teknologien dækker et umiddelbart behov. Nogen har retningslinjer for behandling af dokumenter, men savner et værktøj til at håndhæve dem. Alle ser behovet for teknologi, som kan reducere informationslækager,« udtalte Marie Maxwell, som i går demonstrerede systemet for inviterede journalister og analytikere.

Et eksempel på, hvordan RSM-styringen fungerer, er for eksempel rettighederne til e-mail. En e-mail med RMS indebærer, at modtageren kan læse den, men ikke har mulighed for at videresende den, kopiere den eller at printe den. Er modtagerens e-mail-klient uden RMS, kan man end ikke se e-mailen. Tilsvarende regler kan oprettes for andre Microsoft dokumenter.

Alle rettigheder til dokumenter med RMS tilhører den person, som oprettede dokumentet. Vedkommende kan på forespørgsel af modtageren efterfølgende give tilladelse til, at dokumentet sendes videre, kopieres eller printes.

En anden interessant egenskab ved RMS er, at det er muligt at definere en afgrænset gyldighedsperiode for modtagerens ret til et dokument. Efter denne dato har modtageren ikke længere adgang til dokumentet.

I går præsenteredes RMS version 1.0. Version 2.0 lanceres sammen med det kommende styresystem Longhorn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere