De danske netmedier kritiserer, at de kommende cookie-regler stadig ikke er endeligt afklarede. Alligevel er de i fuld sving med at ruste sig til den 25. maj, hvor den nye stramme cookie-bekendtgørelse efter planen træder i kraft. Svaret er en brancheside, Minecookies.org, hvor brugere kan blive oplyst om cookies og fravælge sporing fra specifikke annoncenetværk.
Det er Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), som netop har lanceret hjemmesidenComON tidligere har omtalt .
Cookie-forvirring frustrerer
Fra den 25. maj skal alle danske hjemmesider-ejere oplyse om de cookies og andre sporingsteknikker, de planter på de besøgendes computere. Samtidig skal hjemmesiden indhente et samtykke fra brugeren til at lægge cookies i browseren. Ellers kan IT- og Telestyrelsen tildele bøder. Hele postyret om cookie-reglerne - specielt kravet om samtykke - giver grå hår i hovedet på de netansvarlige ved landets medier.
"Det er kilde til stor frustration for de interaktive medier, at der er usikkerhed om indhold og ikke mindst efterfølgende fortolkning af hhv. direktiv (EU-direktivet, red.) og bekendtgørelse," skriver FDIM i foreningens høringssvar til udkastet til en cookie-bekendtgørelse.
På Minecookies.org, som de danske netmedier efter planen kan henvise til med et fælles ikon eller piktogram, har brancheforeningen oplyst om, hvad cookies er, og hvordan de bliver brugt. Brugerne kan desuden krydse af på en liste, om de ønsker at blokere for sporingscookies fra specifikke annoncenetværk. Dermed kan de netsurfende undgå behavioural marketing-cookies, som gør det muligt for en hjemmeside at vise relevante reklamer, eksempelvis bilreklame, hvis man tidligere har besøgt bilsites.
Ved at fravælge et annoncenetværk planter man i sin egen browser en cookie, som gør annoncenetværket opmærksom på, at man ikke ønsker cookies fra dem. På Minecookies.org vil FDIM desuden vejlede om, hvordan man sletter og fravælger cookies i de forskellige browsere. Hvis man efterfølgende rydder browseren for cookies, så fjerner man dog også fravalgs-cookien fra Minecookies.org.
Kravet om samtykke har været præget af stor forvirring. Nogle har ment, at et samtykke bør være aktivt, hvor brugeren aktivt godkender hver eneste cookie, bortset fra de tekniske sessionscookies. FDIM har selv advokeret for, at et samtykke kan være en stiltiende viljestilkendegivelse, hvor brugeren ved at surfe videre, velvidende om cookie-lagringen, har givet et samtykke. FDIM sammenligner med parkeringsfirmaer, som hænger skilte op på en betalingsparkeringsplads og dermed har fået højesterets ord for, at bilisten bør være velvidende om, at det koster penge at parkere på den private grund.
Cookie-fravalgslisten på Minecookies.org er på nuværende tidspunkt en engelsk version, men FDIM arbejder på at lave en dansk udgave. FDIM har desuden eksempler på, hvordan danske netmedier kan formulere en privatlivspolitik. Det er dog ikke sikkert, at FDIMs brancheløsning vil være endeligt færdig ved udgangen af maj, skriver foreningen.
FDIM har registeret, at EU-direktivet med den nye cookie-regel bliver implementeret vidt forskelligt i de forskellige lande.
"Det er klart uhensigtsmæssigt, hvis man ender i en situation, hvor danske virksomheder skal udarbejde forskellige versioner af deres hjemmesider med forskellige politikker for cookies, afhængigt af hvilket land man henvender sig til," skriver FDIM i høringssvaret.
FDIM opfordrer derfor IT- og Telestyrelsen til at arbejde for, at direktivet implementeres ensartet i EU. Organisationen har derudover ikke nogle særlige bemærkninger omkring bekendtgørelsens specifikke paragraffer.