Smarte telefoner vil udkonkurrere lommecomputeren

En telefon med pda er mere interessant end en pda med telefon. Allerede i år vil der blive solgt flere smarte mobiltelefoner end lommecomputere.

Lommecomputerens dage kan meget vel være talte. Der vil være meget mere ryk i de smarte mobiltelefoner som Oranges SPV og Sony Ericssons P800, der kombinerer mobiltelefonen med fuld pda-funktionalitet, og det vil kunne ses på efterspørgslen allerede i år. Det mener i hvert fald det engelske analysefirma Canalys.

Selskabet anslår at der sælges omkring 3,3 millioner enheder i kategorien smartphones i 2003 alene i Europa, mens der kun vil blive solgt omkring 2,8 millioner lommecomputere som eks. Palms Tungsten og HP's iPaq.

»Vi forventer at der virkelig kommer skred i salget af smartphones i 2003, efter introduktionen sidste år, hvor vi kun så toppen af isbjerget,« udtaler senior analytiker Andy Buss fra Canalys.

Samtidig forventer Canalys at de smarte mobiltelefoner bliver endnu smartere med tiden.

»I 2002 var det primært Nokias 7650 der tog verden med storm. Men den telefon blev solgt som en telefon med kamera - og ikke som et alternativ til den håndholdte. Kigger man på Sony Ericssons P800 kan man se de forbedringer, der er sket siden 7650'eren, og brugerne vil gradvist opdage fordelene ved kun at have én enhed med sig,« siger Chris Jones, der er direktør for Canalys.

Heller ikke lommecomputere med trådløs adgang og indbygget mobiltelefon spår selskabet nogen stor fremtid. Canalys påpeger at dagens håndholdte med indbyggede telefonegenskaber både er klodsede, dårlige og dyre, sammenlignet med håndholdte uden telefon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere