Firmaer tryner familie-hjemmesider

Du kan klage lige så tosset, du vil. Men du får det ikke. Man har nemlig ualmindeligt svært ved at sine initialer eller sit fulde navn som domænenavn, hvis et firma har registreret det. Også selvom firmaet slet ikke bruger navnet eller domænet.

Det viser en gennemgang, som ComON har foretaget, af de tyve seneste klager til Klagenævnet for Domænenavnet.

For eksempel ville Adam Høyer have høyer.dk som hjemmeside til familien. Det domæne har HP Consulting dog registreret. Konsulenthus bruger dog ikke hjemmesiden »på grund af travlhed«. Klagenævnet for Domænenavne gav ikke Adam Høyer medhold i klagen.

Det samme resultat fik Mikael Elling, der forsøgte at vride domænenavnet Elling.dk ud af hænderne på firmaet Shockwaved.dk, der ikke bruger navnet Elling på nogen måde.

Thomas Cramer forsøgte at få domænet cramer.dk, så han kunne lave en hjemmeside for hans familie. Domænet ejes dog af Kiss Technology, som efter klagen lynhurtigt oprettede en hjemmeside på domænet. Indtil da havdet domænet dog ligget ubrugt hen i næsten ni år. Kiss Technology vandt sagen.

»Vores domæneklagenævn træffer afgørelser ud fra gældende ret. Når man i dette tilfælde betræder nyt land, så der er ikke nogen firkantede regler, som man kan følge. Renault er for eksempel både et cognac- og bil-mærke. Men på nettet har vi kun et .dk-domæne. Derfor er det hver eneste gang et afvejningsspørgsmål om, hvem der har mest ret til domænet,« siger Mads Bryde Andersen, der er it-professor ved Københavns Universitet.

Der gælder to overordnede principper i it-retten. Først til mølle-princippet og princippet om at nogen kan have mere ret til et domænenavn, selvom man er kommet sidst.