Tæppet går op for Opera 7 til Windows

Norske Opera Software har udsendt den endelige version af Opera 7 til Windows.

Den berømte "tredje" browser - det norske alternativ til Internet Explorer og Netscape - er kommet i en ny Windows-version. Opera 7 indeholder flere nye funktioner, som ikke er set tidligere i en Windows-browser.

En af nyhederne er den såkaldte "Spatial Navigation", hvor brugeren kan navigere mellem enkelte elementer og links på websiden med en kombination af Skift og piletasterne. Teknologien blev oprindelig udviklet til settop-bokse, som betjenes med en fjernbetjening.

Funktionen "Fast Forward" skal gøre det lettere at navigere gennem serier af websider, der er knyttet sammen med "Forrige" og "Næste" links. Den nye version af Opera forsøger automatisk at identificere det link, som peger mod den næste side i serien. Hvis Opera finder et sådant link, bliver Forward-knappen udskiftet med Fast Forward, som svarer til at klikke på "Næste" linket.

En anden ny funktion, The Wand, gemmer brugernavn og kodeord til login-beskyttede websider. Fremover kan man logge sig ind ved at klikke på Wand-ikonet eller bruge en tastaturgenvej.

Opera 7 indeholder et nyt Links-panel, som oplister alle hyperlinks i den aktuelle webside med ikoner for billeder, videoklip og andre kendte filtyper. I stedet for at lede efter et link i websiden kan man nu bruge panelet til hurtig navigering - og panelet kan "fryses", så alle links fra en webside fortsat er tilgængelige, når man har navigeret videre til et andet dokument.

Det nye postprogram M2 sorterer indkommende e-mails efter afsender og indeholder et spamfilter samt nye QuickReply og QuickFind funktioner, som skal gøre det lettere at besvare og gennemsøge sine mails.

Den gratis version af browseren viser et reklamebanner i skærmens øverste højre hjørne. For 39 dollar kan man købe en reklamefri udgave af Opera 7.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere